VINDERMENTALITET – hvad er det?

Stine N. Lyhne

Stine N. Lyhne

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Stine er specialiseret i sportspsykologi, og hvordan den mentale sundhed kan opretholdes i elitesportens verden. Ved siden af jobbet i Mental Motion udgiver Stine forskning om mental sundhed i sport.
Stine N. Lyhne

Du vil gerne have en stærk vindermentalitet…

 

Men måske bliver du bremset af det her…

 

  • Du vil virkelig gerne til den her konkurrence, men du kan overhovedet ikke overskue det – for hvad nu hvis du ikke præsterer og lever op til forventningerne?

 

  • Du har svært ved at spille dit spil og holde dig til konkurrencestartegien – fordi frygten for at lave fejl tager hele dit fokus

 

  • Du tænker konstant på hvad andre tænker om dig, både i og udenfor sporten – fordi du tvivler på om du er god nok

 

  • Du syntes det er udfordrende både at være foran og bagud i kampe eller løb – fordi det allervigtigste for dig er at vinde

 

  • Du vil virkelig gerne nå noget med din sport, men tør ikke at sætte mål – for hvad nu hvis du kke indfrier målene og bliver skuffet

 

  • Du oplever at det er svært at komme videre efter fejl – fordi du har aftalt med dig selv, at dine præstationer skal være fejlfrie

 

  • Du syntes det er svært at tro på dig selv og dine egne evner – fordi du ikke kan få øje på de ting som du gør godt, hverken til træning eller til kamp

 

  • Du oplever at frygten for at tabe er så stor, at den gør det svært at være den atlet du gerne vil være – fordi du dunker dig selv oveni hovedet hver gang du laver fejl

 

Kan du genkende dig selv i de her situationer?

…Måske bare i nogle af dem?

 

 

 

vindermentalitet

 

Vidste du at vindermentalitet er den absolut afgørende faktor i sport?

 

Vindermentalitet er ikke noget man enten er født med eller uden, det kan trænes. Den er god nok. Du kan træne din vindermentalitet til at blive så stærk, at du kan håndtere de udfordringer du møder på en optimal måde.

 

Hvor mange gange har vi ikke hørt klicheerne med:

”Han var en dygtig atlet og et stort talent, men han havde ikke rigtig, hvad der kræves”.

 

Man hører også mange sige:

”Sport er 10 procent talent og 90 procent vilje.”

 

Men egentlig kan det slet ikke adskilles. Fakta er, at atleter skal kunne mestre både det tekniske, taktiske, fysiske og det mentale – Men det er kun de første tre elementer der oftest trænes systematisk i klubberne, til træning.

 

 

vindermentalitet

 

 

Advarsel – Vindermentalitet må ikke forveksles med det at være resultatorienteret…

 

Vindermentalitet defineres i den danske ordbog, som værende kendetegnende for en person der er præget af meget stærk lyst og vilje til altid at ville vinde når man konkurrerer mod andre.

 

Det er en virkelig spiselig formulering og noget vi alle kan købe ind på… MEN det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det virkelig vil sige at have lyst og vilje til at vinde.

 

Man kan nemt blive snydt og tro at vindermentalitet handler om resultater, sejre og point men det gør det langt fra.

 

At have vindermentalitet BETYDER derfor IKKE at du skal være resultatorienteret og det vigtigste for dig skal være at vinde – det er ikke vejen frem, slet ikke på den lange bane…

 

At have vindermentalitet BETYDER derfor at du skal vise din lyst og vilje til at vinde, ved at turde have fokus på processen og ikke resultatet. Det skal være vigtigere for dig at udvikle dig og lære af din næste kamp, konkurrence eller stævne i stedet for at vinde. Du skal turde at tage de langsigtede briller på og sikre dig, at du vinder på den lange bane og ikke på den korte.

 

Det er stadig sort snak? Så læs med nedenfor, hvor du får fire råd til, hvordan du kan træne din vindermentalitet…

 

vindermentalitet

 

Sådan træner du din vindermentalitet

 

Nedenfor kan du læse hvilke fire ting der er de vigtigste at træne for at sikre dig, at du får vindermentalitet…

 

1. Lær at blive ven med fejlen

 

Mange atleter dunker sig selv oveni hovedet når de laver fejl. Det er ærgerligt, for hvis de tør at blive ven med fejlene kan de lære en masse og virkelig udvikle sig. Prøv at tænk over hvad en fejl er? Det er et mislykket forsøg! Hvis vi bliver bange for at fejle, stopper vi med at forsøge. Det er en katastrofe, for vi kan ikke udvikle os hvis vi stopper med at øve os…

 

Øv dig derfor i at blive ven med fejlen, ved at analysere den, evaluere den og på den måde lære af den. Alle mennesker laver fejl – det er ikke muligt at lave en fejlfri præstation.

 

 

2. Lær at have fokus på din udvikling

 

Når atleter bliver stillet spørgsmålet; “Hvad er vigtigst for dig, at vinde eller at udvikle dig i næste kamp, konkurrence eller stævne? Så svarer de fleste at det vigtigste for dem er at vinde. Det er her den største trussel mod det at have vindermentalitet er – Hvis man er fokuseret på at vinde i en sådan grad, at det stjæler hele ens fokus fra det man laver, ens opgave og at være i nuet så er det umuligt at præstere sit bedste.

 

Øv dig derfor i at have fokus på nuet, og ikke på fortidens fejl eller fremtidens resultater. Det er afgørende at det vigtigste for dig er at følge den plan du har lagt og på den baggrund, at udvikle dig.

 

Hvis du vil læse mere om, hvordan man kan få styr på tankerne og være i nuet så tryk HER

 

3. Lær at sætte realistiske forventninger

 

Forventninger er i mange atleters øre et ord de ikke kan lide. Oftest er grunden til det, at de har oplevet at sætte forventniger de ikke har kunne indfri og derfor er blevet skuffet over dem selv og deres præstationer. Man kan ikke i sportens verden klare sig udenfor forventninger, hvis man ikke har forventninger til sig selv betyder det at man er ligeglad – og det er langt fra sandheden.

 

Øv dig derfor i at sætte realistiske forventninger til dig selv, hvor du har fokus på ting du har kontrol over – hvilket kan være tekniske eller taktiske elementer i din sport.

 

 

4. Lær at tro på dig selv

Det er helt sikkert nemmere sagt end gjort, men en stor fejl, som mange atleter gør for at modarbejde deres selvtillid er, at de leder efter det de gjorde forkert eller dårligt. Hvis man bliver ved med at minde sig selv om alt det man ikke er god til, så er det svært at tro på sig selv og sine egne evner. Det billede vi har af os selv har vi ofte selv skabt ved hjælp af de tanker vi har om os selv.

 

Øv dig derfor i at lægge mærke til de ting du gør godt og alle de gode valg du træffer i løbet af en dag – vær særligt opmærksom på hvordan du taler til dig selv, fordi DU lytter!

 

 

Hvis du vil vide, hvordan det står til med din selvtillid? Så tag vores selvtillidstest HER

 

Hvis du træner din vindermentalitet, vil du opleve…

 

  • at du bliver bedre til at komme videre efter fejl

 

  • at du tør have fokus på din udvikling i træning såvel som i kamp

 

  • at du kommer til at nå de mål du sætter dig for

 

  • at du får en øget selvtillid både i træningen og til konkurrencer

 

 

vindermentalitet

 

 

☆ Held og lykke med træningen af din vindermentalitet ☆

 

 

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

 

vindermentalitet

 

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

andre har også læst


Klubskifte #3: Jeg spillede aldrig med ro i sindet

I virkeligheden var jeg begyndt at blive ret hooked på ideen om at vinde mesterskabet...   af Philip Ørnø, Tidligere Professionel tennisspiller og nuværende elitetræner Læs første

Se mere

Motivation til træning – få her 3 trin til øget motivation ✅

Kender du det, når motivation til træning driller.   Når det at skulle til træning ikke er det, der står øverst på ønskelisten?   Sådan er det for de fleste fra tid til

Se mere

Mentaltræning Svømning: Hvordan kan jeg udvikle min mentalitet som svømmer?

Din sejr afhænger alene af dig! Svømning er en individuel sport hvor din præstationen altid afhænger af din egen indsats. Til tider præsterer du på et hold, men grundlæggende er du alene i

Se mere