Det siger andre

Om et forløb hos Mental Motion

"Nu er vi på vej mod OL i Rio 2016"

Dansk Kano og Kajakforbund har i 2013 og 2014 haft et tæt samarbejde hvor Janne coachede for vores U18 og u23 Damelandshold. Janne formåede at coache holdet til at fungere som et team, hvor der er plads til at indvidualister og teamplayer kunne arbejde sammen mod de samme mål. I dag ser jeg resultatet af dette samarbejde i kraft af at damelandsholdet nu arbejder meget dedikeret og fokuseret mod at kvalificere sig til OL i Rio 2016.

Bo Vestergaard, Sportschef, Dansk Kano- Kajak Forbund

"De var meget koncenteret og slugte alt hvad I sagde"

Vores atleter har meldt positivt tilbage efter oplægget – de har alle meldt tilbage, at det er det bedste de har været med til af alle ting, vi har udsat dem for. Jeg kunne også se, at de var meget koncenteret og slugte alt hvad I sagde.

Alt i alt super og helt sikkert ikke sidste gang, at vi vil bruge jer!

Charlotte Beiter Bomme, ungdomschef, Sparta Atletik

"Min knæskade skabte en personlig krisetilstand"

Én ting er sikker; jeg har lært mig selv bedre at kende og hvilke måder jeg kan arbejde med mig selv på, hvis lignede situationer eller helt nye situationer opstår. Jeg har lært, hvordan jeg kommer tilbage til fokus, hvordan jeg accepterer, at tingene nu engang er som de er. Men jeg har også lært, hvad der virker for mig og hvad der ikke gør.

Louise, tidligere U- landsholdsmålmand, fodbold

"Det har været et super engageret, kompetent og professionelt forløb"

Valhøj skole har haft et forløb med Mental Motion omkring Sport-Life Balance for vores elever i idrætsklasserne.  Forløbet har givet dem et dybere indblik i deres egne basale mentale færdigheder i forhold til emner som at sætte sig et mål og nå det, præstations pres, hverdagen som eliteatlet, og hvordan man skaber sammenhæng og fokus i hverdagen.

Min oplevelse er, at eleverne er blevet klogere på deres egne styrker og udfordringer og på den mentale forberedelse’s betydning for den fysiske præstation. Forløbet har været med til at give dem ny indsigt og refleksion. Derudover har det givet den noget viden og nogle færdigheder de kan arbejde med fremadrettet.

Det har været et super engageret, kompetent og professionelt forløb. Vi skal helt sikkert fortsætte det gode samarbejde.

Tenna Terney, Idrætskoordinator, Valhøj Skole

"Det er egentlig bare blevet nemmere at være mig."

Jeg er langt mere fokuseret nu end jeg var før, og jeg oplever heller ikke nervøsiteten i samme grad. Det er egentlig bare blevet nemmere at være mig.

Louise, svømmer, 17 år

"Jeg har opnået bedre resultater"

Det har givet mig en ro i sindet. Jeg har altid trænet mentalt i et vist omfang, men i starten gjorde jeg det for mig selv. Efter jeg begyndte at arbejde med Mental Motion, og dermed have nogen at snakke med, som forstår de mentale processer, har jeg opnået bedre resultater. Jeg kan gå mere i dybden og lægge fokus på de rigtige ting, hvilket giver bedre fremskridt.

Patrick, Fægter, deltaget ved samtlige EM og VM, Danmarksmester 22 gange

"Forløbet hos Mental Motion har givet mig en kollosal indre ro"

 

Som forældre til en teenage elite-idrætsudøver, har forløbet hos Mental Motion, givet mig en kollosal indre ro, og et langt mere konstruktivt forhold til min datter. Det har været utroligt bifriende at Janne og mindatter arbejdede med nogle helt konkrete tiltag som vi hjemme kunne bakke op omkring….og så lade alle de andre ting, som tidligere pressede på,ligge.Jeg har været fuldstændig tryg ved samarbejdet som i høj grad kørte selvstændigt uden behov for min indblanding. Jeg tror på at forløbet vil vise sig at have været afgørende for min datters udvikling som person, idrætsudøver og datter.

Karsten, far til 17 årig basketball spiller

"Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde"

Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med Janne. Hun har på ganske få relevante sessioner rykket pigerne i en præstationsfremmende retning. Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde.

Danny Jung, DBU Elite – U/16-17 Pigelandstræner