Styrk dit mindset med fokus og koncentrationsøvelser

Kasper Dick Henriksen

Kasper Dick Henriksen

Sportpsykologisk konsulent hos Mental Motion
Kasper er specialiseret i at arbejde med unge om at skabe relationer, udvikle sig mentalt, skabe struktur og overblik i hverdagen og øge refleksionsniveau. Foruden sit arbejde i sportens verden har Kasper erfaringer fra politiet og i forbundsregi.
Kasper Dick Henriksen

Latest posts by Kasper Dick Henriksen (see all)

Nu skal du høre hvorfor du som atlet bør kende til meditation

 

Når vi mediterer arbejder vi med den indre ro. Du kender sikkert det at have tankemylder, at have rod i hovedet, føle at det hele virker lidt uoverskueligt, eller have svært ved at koncentrere dig?

Det kunne f.eks. være op til en vigtig konkurrence, en eksamen eller når du har for mange ting i din hverdag.

Når du mediterer øver du din koncentration og evnen til at holde fokus. Ligesom du ville øve et bestemt slag, spark, kast eller sving i din sport. Du arbejder med din mentale styrke når du mediterer.

Derfor er meditation ikke kun for yogalærere – men også for dig som er sportsudøver

 

 

Når du praktiserer meditation giver du nemlig dig selv muligheden for at slå bremsen i, mærke efter og skabe et pusterum for dig selv. I dette pusterum øver du din opmærksomhed på at finde indre ro. Det vil sige, at vi observerer vores tanker – uden at holde fast i dem.

 


 

Det er vigtigt i en stresset hverdag, hvor du jonglerer skole, sport, fritid og familie, at kunne stoppe op og mærke efter. Det kan hjælpe dig til at være fokuseret på dine opgaver i sporten, fordi du ikke bliver distraheret af uhensigtsmæssige tanker.

 


Prøv denne fokusøvelse af:

Forestil dig, at dine tanker er skyer på himlen. I stedet for at fokusere på en sky, så observerer du bare himlen som den er. Du prøver ikke at finde ud af hvad en sky eller en anden ligner eller betyder. De glider bare forbi, mens du observerer.

En sky er måske mørk (en negativ tanke), en anden har måske en mærkelig form (en tanke om noget vi er usikre på). Ved at være i den observerende rolle opdager vi, hvordan vi tænker og hvor meget energi vi rent faktisk bruger på at hænge fast i fortiden eller på at være usikre på noget, vi ikke har kontrol over.

 

3 grunde til hvorfor du bør meditere, hvis du vil styrke dit fokus i en præstation

 

Du bliver bedre til at håndtere stress! Du lærer nemlig at rette din opmærksomhed tilbage på det der sker her og nu og på den måde bliver vægten af fremtidige mulige problemer, eller fortidens fortrydelser lettere at håndtere, fordi du lærer at give slip på tanken. Som atlet er det en kæmpe mental styrke at kunne vende til bage til ‘her og nu’.

 

Du vil opleve bedre søvn. Og som du nok allerede ved så er god søvn noget af det vigtigste for din restitution. Meditation hjælper dig nemlig til at undgå tankemylder, inden du skal sove.

 

 

 

Du bliver bedre til at koncentrere dig. Du vil opleve at din evne til at fokusere på én opgave af gangen vil skærpes, simpelthen fordi det er det meditation handler om. Det kan derfor give dig en ekstra fordel i forbindelse med skoleopgaver eller sportspræstationer. 

 


 

 

Kom igang med at meditere sådan her:

 

Afsæt tid

For at komme godt i gang, skal du gøre op med dig selv, hvor meget tid du vil bruge og hvornår du vil gøre det.
Sæt derefter tiden af til det, så du ikke bliver forstyrret i det tidsrum, du har valgt til dig selv.

 

Accepter at det er noget nyt og det kan være svært

Du vil måske opdage, at dine tanker flyver rundt og du har svært ved at koncentrere dig om øvelsen. Men det er helt normalt. Giv det tid og prøv igen.

 

Det er ikke for sjov
Du vil måske føle, at det virker fjollet at sidde med lukkede øjne, trække vejret og ”forestille” dig det du bliver guidet til. Se det som en løbetur eller en tur i fitness. Du er i gang med at træne din hjerne.
 

Prøv Mental Motions guidede mindfulness- og meditations-øvelser helt gratis her:

Kasper guider dig igennem en mindfulness øvelse. Øvelsen er god til at fjerne tankemylder og finde ro inden du skal sove. Det er en visualiseringsøvelse hvor du blot skal ligge i din seng og have et åbent sind.
Sov godt

 

 

Kasper guider dig igennem denne visualiseringsøvelse hvor vi skal finde dit sted. Dit sted er der hvor der er ro, sikkerhed og tryghed. Mental træning i visualisering bruges til når vi skal forberede os. Det kan være inden en præstation, præsentationer eller andre svære situationer. Denne øvelser træner denne evne til at forestille os hvordan steder og situationer kan se ud, så vi er bedre forberedte

Denne episode guider Kasper dig igennem en meditation,  hvor du møder en bodyscan og en simpel vejrtrækningsøvelse

 

 

Du kan også træne mental online – og hjemmefra

Mental Motion Online – kickstart din mentale styrke

 

andre har også læst


Atleter: den her form for stress kan resultere i en akut skade

Hvorfor får jeg mange skader, mens andre slipper? Når det handler om sport, er skader et uundgåeligt emne. For de optræder fra tid til anden, og hos nogle oftere end hos andre. Og netop det her

Se mere

Motivation sport: Hvad er motivation i sport?

”Er du ikke topmotiveret i din sport, så burde du måske lave noget andet?” Sådan har jeg ofte hørt både trænere og forældre sige til deres atleter/børn. Heldigvis oplever jeg også, at

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: Kajakroeren Agnes

Om at genfinde meningen med sporten og skabe ro ved det rette fokus   Agnes startede til kajak i en sen alder, da hun tilfældigt blev introduceret til sporten til en håndboldafslutning -

Se mere