Træner

Testimonials

Mød et udsnit af de trænere der har gennemført vores træneruddannelse i mentaltræning

 

Mød Mads

Han er fodboldtræner i AC Horsens

 

 

Hvad har du fået ud af uddannelsen? 

Rigtig meget. Vigtigst af alt så har jeg fået nogle redskaber til at reflektere over hvem jeg er som træner, hvad der har værdi for mig (mine værdier) og hvad jeg er god til. Derfor var modul 1 simpelthen så godt. Jeg gik derfra med følelsen af, at jeg virkelig havde lært mig selv bedre at kende som træner. Og den lærdom føler jeg er mere værdifuld end alt jeg har lært på alle tidligere trænerkurser tilsammen. I forhold til at blive en dygtigere træner, hvilket jo er det en uddannelse handler om, så har dette klart været den mest lærerrige træneruddannelse jeg har taget.

Ikke bare som træner, men også som menneske, har jeg fået en bevidsthed omkring hvem jeg er, som jeg kan mærke at jeg bruger når jeg træffer alle mulige beslutninger – også uden for fodboldbanen. 

 

 

Hvorfor meldte du dig til uddannelsen? 

To årsager:

  1. Manglende fokus på den mentale del af trænergerningen hos tidligere træneruddannelser gjorde, at jeg selv var nødt til at opsøge uddannelsen inden for dette felt for at blive en mere komplet træner.
  2. I min nye rolle som assistenttræner (tidligere cheftræner) blev det ret hurtigt tydeligt for mig, at jeg havde mere tid end jeg plejede, og at der var en risiko for at jeg ville komme til at komme til at kede mig. Så et halvt år inde i den to årige kontraktperiode besluttede jeg mig for, at jeg skulle gøre noget aktivt for at det skulle være interessant for mig. Da jeg læste om uddannelsen, lød det som noget der fint kunne kombineres med jobbet tidsmæssigt, og som kunne være med til at give nogle flere nuancer til mine refleksioner omkring rollen som assistenttræner vs. cheftræner. Og så for at have en følelse stadig af at være i bevægelse/udvikling.

 

Hvordan er det at tage en uddannelse sammen med andre trænere fra andre sportsgrene? 

Det er inspirerende. Især synes jeg at det netop har været fedt at være sammen med trænere fra andre sportsgrene. Mine tidligere træneruddannelser har alle været fodboldtræneruddannelser, hvorfor de andre trænere selvsagt alle har beskæftiget sig med fodbold. Her kommer snakken hurtigt til at gå på 4-4-2 over for 4-3-3, gamle fodboldanekdoter eller specifikke spillere. Men når vi er samlet fra forskellige sportsgrene, så er det ikke fodbolden vi har tilfælles, men i stedet trænerrollen.

Derfor kommer vi til at nørde mere ned i, hvad det vil sige at være træner, og det synes jeg, at jeg får mere ud af. Og så kan jeg mærke, at vi har enormt meget at lære af hinanden, fordi vi kommer fra vidt forskellige kontekster og tilgange, men alligevel har det tilfælles at vi brænder for at udvikle talenter.

 

Hvorfor mener du at uddannelse i mentaltræning ville kunne dygtiggøre dig som træner?  

To årsager:

  1. Hvis jeg skulle kunne lære andre om hvordan de får det maksimale ud af deres talent ved at være en god leder, så skal jeg kende mig selv. Jeg mener at det er vigtigt, for at kunne give den sparring spilleren har brug for, at jeg er fuldt ud bevidst om hvem jeg er, hvad jeg vil have og ikke have (mine værdier). Så bliver det mere tydeligt for spilleren hvad jeg kræver af ham, og dermed kan han bedre udvikle sig.
  2. Jeg skal vide hvordan jeg trænger ind i spillerens hoved, og det SKAL  komme før viden om det taktiske/tekniske/fysiske. For det er først når jeg forstår spillerens sind, at jeg for alvor kan lære spilleren noget om hvordan han skal presse, hvordan man afslutter i en given situation osv. For fodboldspillere er i nogle situationer totalt uimodtagelige overfor inputs, så hvis jeg giver spilleren vigtige taktiske inputs i denne situation, er det ligegyldigt. Og det ved jeg kun, hvis jeg kan sætte mig ind i spillerens hoved. Det svarer lidt til, at en folkeskolelærer er sindssygt god til at løse ligninger eller bøje sætninger, men overhovedet ikke evner at give den viden videre til sine elever, fordi han ikke kan trænge ind til eleven.

 

 

 

Mød Marielle Nielsen

Bordtennistræner i Roskilde Bordtennisklub

 

 

Der har altid manglet det der med hovedet

Som atlet og træner har jeg altid følt, at den fysiske del af sporten har været den nemmeste del at arbejde med, for det har været let at finde sparring og uddannelse på dén konto. Der har bare manglet det der med hovedet – at få det mentale med.

Som træner er det frustrerende at se en atlet være i super fysisk form, motiveret for at udvikle sig og have sportsglæde, hvis den mentale del ikke integreres bevidst og dygtigt i hverdagen.

Og den opgave skal jo løftes af mig som træner. Jeg ønskede mig mentaltræneruddannelsen brændende, fordi jeg sommetider kom til kort i forhold til mine atleter, når det drejede sig om metoder og kommunikation af mentale aspekter. Den gode intention var der, men jeg var usikker på, hvordan jeg skulle agere. Når atleterne mærkede denne usikkerhed, rykkede vi intet sammen. Det var et blindt punkt, som jeg havde brug for at arbejde med.

 

Det er guld værd, at vi er et hold bestående af trænere fra andre sportsgrene

Vi henter inspiration og læring hos hinanden både i det, vi har til fælles, og i forskellene. Vi er et lille hold, er åbne og tør at være sårbare sammen, så jeg udfordres og lærer lige så meget af holdet som af underviserne.

 

Indtil videre har uddannelsen kort sagt været et skift fra at være ildsjæl til at være træner, for jeg har fået styr på min trænerprofil, og vi lærer metoder til at indarbejde den mentale del i det daglige arbejde og kulturen i klubben. Det tager tid, kræver mange små skridt, tålmodighed og mod til at tage nogle hak i tuden, men det er okay, for det batter på lang sigt, og resultaterne viser sig allerede så småt.

Uanset om det er den nyeste begynder eller eliteudøveren på øverste hylde – eller træneren, for den sags skyld – så vil vi helt inderst inde jo gerne vinde den kamp, vi står i. I situationen er det liv og død … det er dér, vi kan se, om vi gør det godt nok i hverdagen. Er der ikke noget med, at man siger, at medaljerne vindes i hverdagens træning og deles ud til weekendernes konkurrencer? Dette billede virker i hvert fald for mig. I mine øjne er koblingen mellem det mentale og det fysiske; sportsglæden og suget efter at vinde det vigtigste og det, der skaber glade atleter og trænere, der trives, kultur, udvikling og resultater.

Når jeg træder et skridt tilbage og gør status nu, smiler jeg stille.

 

 


Lad mig få fat i en plads på uddannelsen

Før mig til booking

 

 
 

Mød Jesper Markvardsen

Træner i Hørsholm Karate

 

 

 

Hvad har jeg fået ud af uddannelsen?

Jeg er blevet gjort opmærksom på mine egne og klubbens værdier og hvordan de kan bruges i praksis. Hvordan vi går fra ord på væggen til konkrete handlinger.

Og så er jeg også blevet mere opmærksom på min egen rolle som kulturel leder. Hvilket ansvar jeg har for at lede den kultur jeg gerne vil skabe.

 

Hvorfor meldte jeg mig til uddannelsen?

Jeg meldte mig til uddannelsen da jeg igennem længere tid havde ledt efter noget som ville kunne hjælpe de elever videre som har svært ved at performe når de skal.

Én ting er at være verdensmester til træning en anden er at kunne levere en vare når det gælder. Det så jeg modul 3 i jeres mentaltræner uddannelse handlede om. Og det var det der tiltrak mig til at starte med, men jeg har fået meget mere med end bare det.

 

Hvordan det er at være i selskab med andre trænere som ønsker at dygtiggøre sig

Det er fedt at høre andres erfaringer og at man ikke er den eneste som tumler med nogle af de problemstillinger der er som træner.

Jeg tror virkelig på at ved at have fokus på den mentale side at flere vil kunne drive det længere og sporten derved kan udvikle sig.