Når livet udenfor sporten driller …

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion tilbage i 2010. Siden 2012 har Janne yderligere været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og er derfor tilknyttet flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet Danmarks første online mødested for sportsforældre 'Sidelinjen'.
Janne Reffstrup Mortensen

Sporten og hverdagen hænger sammen

 

Sportspsykologi handler om meget mere end bare den præstationspsykologiske del af sporten. Det handler også om psykologien i livet uden for sporten. Og hvorfor? Fordi det, der sker uden for sporten også vil påvirke dit liv i sporten. Vi er jo ikke 2 personer. Én, der dyrker sport, og én, der laver alt mulig andet. Vi er én person. Så når noget går os på hvad enten det er i skolen, på jobbet, med kæresten eller vennerne, så vil det påvirke os – også når vi træner, er til stævner eller konkurrencer.

Og nej, man kan ikke bare lade det ligge, som om problemet forsvinder så snart man træder ind på træningsbanen. Det følger os, og er en del af os lige meget hvor vi er. Når der sker noget udenfor sporten, så vil det mange gange følge med ind i sporten, og dermed sætte spor…

 

Frustrationer, tristhed og kærestesorger

Det kan for eksempelvis komme til udtryk i træthed, eller ugidelighed, eller manglende glæde for træningen. Det kan ses som pludselig nedgang i præstation eller manglende interesse for at dygtiggøre sig. Frustration, vrede på banen, øget nervøsitet eller tristhed efter træning kan også være tegn på at noget ikke er optimalt. Og mange gange finder vi altså det her ‘noget’ uden for sportens verden.

 

Her er et eksempel fra min praksis …

Mental Motion, Sportpsykologisk konsulent Janne R. Mortensen, Sportpsykologi, sportpsykolog

Benjamin er 16 år gammel og spiller badminton. Han fortæller at han de sidste 2 måneder ikke har følt at det kører optimalt til hverken træning eller i kamp.

 

Det er som om jeg ikke rigtig gider. Som om jeg ikke er helt til stede .. 

 

Jeg spørger ham, hvor han tænker han er henne inde i hovedet, nu når han ikke føler han er til stede i træningen ..

 

Det ved jeg ikke, det er det, der er problemet .. Jeg ved bare, at jeg bliver rigtig frustreret fordi jeg ikke kan få mit spil til at køre, og det gør mig ked af det. Jeg synes også jeg føler mig presset til at skulle præstere, fordi jeg jo godt ved, jeg ikke bliver udtaget til holdkampene, hvis jeg ikke engang kan vise hvad jeg kan til træning ..

 

Benjamin var tydeligvis rigtig frustreret over denne udvikling, og viste også tydeligt at han var rigtig ked af det.

 

Jeg spørger ind til Benjamin’s liv udenfor sporten. Inden længe fortæller han at han har haft problemer med kæresten gennem et længere stykke tid, og at han er bange for at miste hende.

 

AHA! Selvfølgelig kan Benjamin ikke koncentrere sig, hvis han bevidst og ubevidst går og er ked af det og bekymret. Han havde ikke selv tænkt at det måske var sådan det hang sammen, men efter en længere snak, kunne han godt se at det gav god mening .. Han var jo faktisk rigtig ked af det. Og selvfølgelig kunne han ikke spille optimalt, når han havde det sådan.

Det lettede for Benjamin at se sammenhængen. Det hjalp ham at forstå at der er en årsag til hans nedgang i præstation pt. Forståelsen for hvordan alt hvad der foregår i vores liv påvirker vores evne til at fokusere og dermed præstere, gav Benjamin ro.

Det er helt almindeligt!

Nej. Der er ikke noget galt med dig. Du er ligesom alle os andre. Og det er helt okay at have perioder hvor tingene bare ikke lykkes. Det er disse perioder, der giver dig evnerne til at komme ovenpå igen. Når først du er igennem en udfordring, så har du de evner du erhvervede dig her, til at hjælpe dig igennem den næste .. og sådan fortsætter det.

 

Det sportpsykologiske aspekt af dette er således forståelsen for at sportpsykologisk arbejde ikke kun består af mentale praktiske færdigheder til træning og konkurrence, men at det også består af forståelse for sammenhænge, håndtering af udfordringer udenfor sporten og at kunne leve livet som atlet på et helt generelt plan, med alt hvad det indebærer af udfordringer.

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

Du kan booke en gratis samtale her

 

mentaltræning golf


BOOK EN GRATIS

SAMTALE


Lad os tage en snak om hvad Mental Motion er - og hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig

andre har også læst


Tør du at satse på en karriere i sport?

Eller tager du hellere den ”sikre” vej? Hvis du kan svare ja til det første er du langt. Hvis du kan svare ja til det næste, kan du have udbytte af at arbejde med dig selv mentalt. Lad os

Se mere

Hjælp! Jeg har mistet min passion!

Når din passion bliver taget fra dig   Når du, som eliteatlet bliver skadet, er det normalt at føle det som du har mistet en del af din identitet. Hele dit liv er jo bygget op om sporten,

Se mere

Mental coaching – til atleten der gerne vil være mentalt stærk og præstere når det gælder

Mental coaching – til atleten der gerne vil være mentalt stærk og præstere når det gælder Der er mange myter og ideer om hvad mental coaching. Der tales både om at atleter skal ligge i

Se mere