Mød en Mental Motion atlet: Skiløberen Ida

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne Reffstrup Mortensen

For mig er det meget udfordrende men samtidig utrolig befriende at mentaltræne

 

 

Ida ski har stået på ski siden hun var 6  år gammel. Til at starte med var det dog kun som skiferie som de fleste kender det, men da hun fyldte 10 år blev hun meldt ind i en skiklub og det blev en reel sport.

 

 

 

 

Det bedste ved at være alpin skiløber er for mig, at det er så langt fra noget andet jeg ellers gør. Jeg har gået til mange forskellige sportsgrene i mit liv, men der er ikke en eneste der er lige så speciel som skiløb.

Du er så langt væk fra alt andet at du kun kan lade dig blive helt opslugt, og i de timer du står på skiene er det, det absolut eneste der fylder noget inde i hovedet.

Den måde at leve sig ind i sporten på har jeg ikke fundet i nogen andre sportsgrene og jeg tror det er det der har holdt fast i mig

 

 

Det er gået op for mig at jeg trives bedst i en individuel sportsgren

 

Når noget går godt kan jeg takke mig selv, og når noget går skidt kan jeg også kun bebrejde mig selv.

Min præstation og mit resultat afhænger ikke af om andre har gjort deres arbejde godt nok, så jeg kan være helt sikker på at hvis jeg selv har arbejdet hårdt vil det give en belønning.

Men selvom skiløb på papiret er en individuel sport så er det, det ikke rigtigt alligevel. I de få minutter hvor du skal præstere, så ja, så er det hele kun op til dig. Men alle de mange, mange timer er du stadig en del af et hold.

 

 

Jeg er omgivet af de bedste holdkammerater der, selvom de ikke kan køre skiene for mig, stadig er en kæmpe del af at jeg kan præstere mit allerbedste.

 

Vi er der for hinanden til at dele både gode og dårlige oplevelser. Så i min optik får jeg det bedste fra en individuel sportsgren og holdsporten.

 

 

For mig er det meget udfordrende men samtidig utrolig befriende at mentaltræne

 

Jeg kommer til at skulle gøre mig nogle overvejelser jeg ellers aldrig havde gjort. 

Ved at sidde og snakke med et andet menneske på den måde, når jeg steder hen jeg ellers aldrig var kommet, hvis jeg bare havde gået med det selv.

Jeg får stillet spørgsmål der godt kan være lidt svære, og måske endda ubehagelige, at svare på, men når vi sammen når til bunds i de her spørgsmål giver det en kæmpe befriende følelse, fordi jeg indser at det var nødvendigt at fremprovokere de her emner og ikke bare skubbe dem længere væk.

Og for mit vedkommende ville det kun kunne være sket sammen med min mentaltræner, fordi jeg bliver udfordret til at tænke ekstra grundigt over tingene.

 

 

Derudover er jeg en person der meget hurtigt kan blive stresset

 

Jeg kan føle tingene bliver meget uoverskuelige hvis jeg går med dem selv inde i hovedet. Så det at få det ud og drøftet med en der kan give mig gode input har været en kæmpe hjælp.

 

Min mentaltræning har hjulpet mig utrolig godt gennem mit skadesforløb.

Vi brugte rigtig meget tid på at snakke om min skade og om hvordan det ville blive at komme tilbage på ski. Hvor langt foran vil mine konkurrenter nu være? Kan knæet holde til at køre igen? Vil min teknik komme til at kunne komme op på det samme niveau? Osv.

Vi vendte alle de tanker jeg havde omkring det, og det gjorde at da jeg i sidste ende stod på skiene igen var jeg så godt forberedt som overhovedet muligt.

Alle de tanker og følelser der kunne komme var blevet vendt og drejet sammen, så jeg var ikke i tvivl om hvordan jeg skulle håndtere dem.

 

 

 

 

De tre ting vi har talt om i sessionerne, som har været vigtigst for mig:

 

1:

Vi har talt om hvor vigtigt det er, at jeg er blevet opmærksom på hvordan jeg reagerer og agerer i forskellige situationer. Det gør at jeg tænker mere over tingene og også kan bruge de dårlige dage til noget positivt fordi jeg ikke bare smider det væk og glemmer det.

Det har givet mig mulighed for langsomt at kunne ændre de ting jeg gerne vil ændre for så også at kunne blive den atlet jeg gerne vil være.

 

 

2:

Vi har talt om svære situationer jeg ved jeg kommer til at stå i, i fremtiden og på den måde forberedt mig bedst muligt på at tackle dem på den bedst mulige måde. Det er bare noget helt andet at stå i en svær situation man allerede har diskuteret og gennemtænkt på forhånd.

Jeg er af person meget tilbageholdende og tænker meget længe over tingene inden jeg siger dem, derfor har det været en kæmpe hjælp for mig nærmest på forhånd at have lagt en plan for hvad jeg vil gøre eller sige når situationen opstår.

 

3:

Vi lavede ofte aftaler sammen. Ting jeg skulle sige eller gøre som vi så skulle snakke om næste gang vi sås. Det gjorde at selv når det var noget der var svært eller grænseoverskridende at skulle gøre, så fik jeg det gjort fordi jeg vidste jeg blev holdt op på det.

 

 

 

Noget der hele tiden blev vendt tilbage til var min meget dårlige vane med at tage andres følelser på mig.

 

Det gik efterhånden op for mig at rigtig mange af de svære situationer jeg stod i, kun opstod fordi jeg lod mine valg afhænge af, hvad andre ville mene og føle omkring det.

Det er noget der har været helt vildt vigtigt for mig og vænne mig af med da det har hæmmet mig i mange situationer, både sportsligt og menneskeligt.

Derfor har det, og er det stadig, noget der er vigtigt for mig at have fokus på da sådan nogle dårlige vaner og tankemønstre kræver en hel del opmærksomhed for at man kan skille sig af med dem.

 

 

 

Det sværeste ved at mentaltræne…

 

For mig var det er svært at få stillet nogle spørgsmål jeg aldrig har overvejet før og som jeg derfor virkelig har skulle tænke grundigt igennem for at svare på.

Jeg har haft svært ved følelsen af at blive lidt frustreret over at det ikke er alt der er lige nemt at give et svar på. Der er ikke noget man bare kan gå let henover med et lidt overfladisk svar, man bliver ligesom tvunget til virkelig at tænke over tingene og det har været en udfordring.

Men i sidste ende også det der har gjort den helt store forskel.

 

 

Jeg er blevet meget mere opmærksom på hvad jeg føler og hvor mine tanker bevæger sig hen i en given situation og så acceptere det.

 

Jeg har lært at jeg ikke kan bestemme hvor nervøs jeg bliver inden en konkurrence, eller hvor frustreret jeg bliver over er en dårlig træning, men at hvis jeg giver mig selv lov til at føle de her ting så kan jeg også meget bedre håndtere dem.

Og jo længere gennem forløbet jeg nåede jo nemmere blev det også at finde ud af hvordan jeg bedst håndterede de følelser og tanker der kan komme.

 

Mit bedste råd til en atlet der overvejer at starte med at mentaltræne:

 

Hvis du overvejer at starte, så start. Det kan absolut ikke gøre noget dårligere for din mentale kunnen. Der ligger meget mere i det end man lige forestiller sig inden man har prøvet det. Og de værktøjer du får er ikke kun nogle du kan bruge

Og de værktøjer du får er ikke kun nogle du kan bruge mens du er i gang med forløbet, eller kun i din sport, det er noget du kan bruge resten af dit liv i mange forskellige sammenhænge.

 

 

 

 

andre har også læst

Warning: Use of undefined constant rand - assumed 'rand' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/9/e/mentalmotion.dk/httpd.www/wp-content/themes/html5blank-stable/functions.php on line 809

Mød en Mental Motion atlet: Goalballspilleren Anja

Anja fortæller om svære følelser, Tokyo 2020 og sit synshandicap   Sommerferien 2013 var Anja på lejrtur, hvor hun prøvede goalball og syntes, det var rigtig sjovt at spille. Resten

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: Orienteringsløberen Celina

Orienteringsløberen Celina - om at omsætte ord til handling for at blive bedre   Celina Bregensøe er 15 år og orienteringsløber. Hun startede til orienteringsløb som 7-årig, efter at

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: fodboldspilleren Kamilla

Jeg startede med mentaltræning på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg virkelig følte der skulle ske noget   Kamilla har spillet fodbold i 13 år. Hun startede som 8-årig. Mest fordi

Se mere