Mød en Mental Motion atlet: Teamgymnasten Benedicte

Stine N. Lyhne

Stine N. Lyhne

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Stine er specialiseret i sportspsykologi, og hvordan den mentale sundhed kan opretholdes i elitesportens verden. Ved siden af jobbet i Mental Motion udgiver Stine forskning om mental sundhed i sport.
Stine N. Lyhne

Om frygten for at springe, konkurrence nervøsitet og hvad mentaltræning kan!

 

Benedicte har dyrket Team Gym siden hun var 5 år gammel og derfor føles sporten som en kæmpe del af hende, da hun efter så mange år er teamgymnast helt ind i hjertet. Hun elsker sporten for sammenholdet, stemningen til konkurrencerne og, ikke mindst, at man kan blive ved med at udvikle sig indenfor så mange parametre både rytmisk- og springmæssigt.

 

For Benedicte var der primært to grunde til at hun startede med at mentaltræne:

 

1.

Den ene var hendes træner, som over en længere periode havde set hende have svært ved at håndtere en konkurrencesituation. Nervøsiteten blev ofte for meget for hende og derfor ønskede hendes træner at hun begyndte at arbejde mentalt, så hun kunne få hjælp til at håndtere den.

 

2.

Den anden grund var hendes forældre, som tænkte mere langsigtet og gerne ville give Benedicte en ekstra værktøjskasse, som kunne hjælpe hende i situationer, hvor det var svært – her tænkte de særligt på at lære at håndtere sociale situationer, egne fejl og konkurrencer.

 

“Jeg var ikke særlig gammel, da jeg startede med at mentaltræne og derfor var det mest mine forældres beslutning, men en beslutning som virkelig har givet mig meget godt med på vejen”

 

Benedicte har været i et forløb som individuel atlet i Mental Motion

– Læs mere om, hvordan du kan kickstarte din mentaltræning HER

 

Den dag i dag er Benedicte så glad for at hendes forældre traf det valg på hendes vegne! Hun har igennem de sidste 7 år arbejdet mentalt og mentaltræningen har hjulpet hende igennem stort og småt.

Læs med nedenfor og få et indblik i hvordan Benedicte har arbejdet mentalt og hvad hun har lært!

 

At lære at acceptere frygten og få den til at fylde mindre

 

Et af de allervigtigste emner Benedicte har arbejdet med mentalt har været hendes FRYGT for at springe. Hun oplevede frygten som ødelæggende for hendes træninger og derfor hendes udvikling, da der var spring hun havde lavet siden hun var lille, som hun pludselig blev bange for at lave.

 

“I perioder fyldte det alt oppe i mit hoved til træning – frygten for at blive skadet holdt mig tilbage og gjorde mig handlingslammet”

 

Benedicte arbejdede en lang periode med at acceptere at FRYGT er en helt naturlig følelse – særligt når man hænger med hovedet ned af i 3 meters højde. Hun arbejdede med at acceptere frygten og på den måde kom den til at fylde mindre.

 

“Efter vi havde rigtig meget fokus på det i min mentaltræning og arbejdede i dybden med at forstå, hvorfor jeg havde det som jeg havde det? Så var det ikke længere noget der fyldte eller påvirkede mig i min træning” 

 

At lære at mentaltræning ikke kun handler om sport

 

Benedicte har oplevet at mentaltræningen har hjulpet hende på mange punkter og slet ikke kun sportsmæssigt – det har også hjulpet hende i skolen og i mange andre situationer!
“Mig og min mentaltræner har været enormt tætte, hvilket har været helt fantastisk – hun har ikke kun været der for mig igennem sporten, men også på alle mulige andre måder”

 

Benedicte forklarer at en mentaltræner er en slags træner der binder alle ens led sammen, sådan at man trives i alle de arenaer man befinder sig: hjemmet, skolen, sporten og socialt med venner og kæreste.

 

“Jeg har særlig fået hjælp til at komme igennem en alvorlig skade, som tog 1,5 år, hvor min mentaltræner var lige ved telefonen i tiden op til operationen – som jeg var rigtig bange for. Og så har hun også altid været der, hvis der har været ting i privatlivet”

 

For Benedicte har det at arbejde med en mentaltræner gjort hele forskellen igennem svære tider, hvilket hun er meget taknemmelig for!

 

At lære at håndtere nerverne og holde fokus

 

I en situation hvor Benedicte kan mærke mentaltræningen virkelig har hjulpet hende er til konkurrencer, hvor hun nu, generelt, har meget nemmere ved at håndtere sin nervøsitet og holde sit fokus på det som hun gerne vil – nemlig det hun er igang med at lave og ikke fortiden eller fremtiden!

 

“Der var engang, hvor jeg lukkede mig inde i mig selv og lod nervøsiteten tage over, så jeg ikke kunne præstere mit bedste til konkurrencer

 

For Benedicte er der primært et mentaltværktøj, som har hjulpet hende meget og som hun har arbejdet med igennem de fleste af hendes mentaltræningssessioner: De 3 mentale trin!

 

Det mentaleværktøj har hjulpet Benedicte med at:

OPDAGE hvad der gjorde hende nervøs og hvorfor?

GIVE SLIP på nervøsiteten og det der gjorde hende nervøs!

RE-FOKUSERE på det hun var igang med, så risikoen for skade blev lille og præstationen god!

 

“Det har til tider været svært, særligt at finde ud af hvordan man giver slip på nervøsiteten? Men ligesom med alt andet læring så virker det, hvis man bliver ved at øve sig”

 

Det at man i mentaltræningen skal prøve noget af for at finde ud af hvad der virker og ikke virker, syntes Benedicte også er noget af det fede. Det er særligt fordi man er nød til at udforske og udfordre sig selv for på den måde at lære sig selv at kende på nogle punkter man ikke har prøvet før.

 

KLIK HER 

– hvis du vil læse om, hvad håndboldspilleren Stinne fik ud af at mentaltræne

 

Hvorfor skal man mentaltræne?

 

“Man skal vælge at mentaltræne fordi det er den fedeste måde at arbejde med sig selv på og man kan med tiden virkelig mærke ændringer fra før og efter – SÅ SPRING UD I DET!”

 

Benedicte råder til at give det et par gange til at starte med, fordi det godt kan virke grænseoverskridende at sidde og tale med et fremmed menneske om noget der går en på..

 

” Men man får bygget et helt særligt bånd op med sin mentaltræner og de er der altid til at hjælpe, så jeg vil helt klart anbefale det til alle atleter – og særligt hvis man går og overvejer det på grund af noget man bøvler med, fordi det giver kæmpe pote i sidste ende” 

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale

– med en mentaltræner i Mental Motion

 

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, inden du vælger at starte et samarbejde op med os.

 

Du kan booke en gratis samtale her

 

andre har også læst


Mød en Mental Motion atlet: Badmintonspilleren Josephine

Badminton spilleren Josephine Van Zaane - om når tankerne forstyrrer i sporten   Josephine er 24 år gammel og har dyrket badminton siden hun var 9 år. Hun blev introduceret for

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: Dressurrytteren Laura

Dressurrytteren Laura - om at tage kontrollen over sit fokus og væk fra menneskerne på sidelinjen Laura Nikolajsen er 15 år og dressurrytter. Forældrene købte en shetlænder hoppe til hende

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: Goalballspilleren Anja

Anja fortæller om svære følelser, Tokyo 2020 og sit synshandicap   Sommerferien 2013 var Anja på lejrtur, hvor hun prøvede goalball og syntes, det var rigtig sjovt at spille. Resten

Se mere