Mød en Mental Motion atlet: Svømmeren Thomas

Kasper Henriksen

Kasper Henriksen

Sportspsykologisk Konsulent hos Mental Motion
Kasper er specialiseret i sportspsykologi med fokus på, at få hverdagen til at hænge sammen med elitesporten. Kasper har derfor særlig fokus på opretholdelse af den mentale sundhed både på og uden for banen. Kasper arbejder fuld tid i Mental Motion.
Kasper Henriksen

Svømmeren Thomas – Om at arbejde mentalt og håndtere sin nervøsitet

Thomas startede til svømning tilbage i 2004 og begyndte derefter at dyrke det på konkurrenceniveau i 2008. Han elsker svømning for dets blanding af individualitet og sammenhold. Det individuelle hvor du udelukkende har dine egne resultater at måle dig på, mens du samtidig træner på et hold hvor folk er der for hinanden.

 

”Jeg har altid været vild med vand som lille, og jeg husker specielt at jeg nærmest ikke kunne hives væk fra poolen på sommerferier. Jeg havde i et par år svømmet i svømmeskolen som et hvert andet barn. Jeg fik så muligheden for at svømme på konkurrenceholdet og det virkede naturligt for mig bare at rykke længere og længere op på holdene, og blive bedre og bedre til at svømme.”

 

Thomas har været i et forløb som individuel atlet i Mental Motion, læs mere her

 

 

Mig og min nervøsitet…

For Thomas er mentaltræning blevet en essentiel del af hverdagen, noget som han vurderer på højde med styrketræning og skadesforbyggende træning. Med mentaltræning får Thomas luft og frihed i hverdagen, da han i større grad kan håndtere bekymringer og mentale udfordringer. Det har dog ikke altid været sådan. Da Thomas henvendte sig til Mental Motion havde han haft store problemer med nervøsitet, specielt under stævner, hvor det indre pres til tider blev så stort at han begyndte at kaste op af nervøsitet. Mentaltræning har hjulet Thomas til at håndtere disse situationer i dag, også selvom nervøsitet stadig er en del af det at svømme på konkurrenceniveau.

 

”Jeg vil fremhæve mine oplevelser under DM-kortbane i november 2017. Jeg var som jeg plejer meget nervøs og spændt på stævnet, og jeg havde mange forventninger til mig selv. Førhen ville jeg have store problemer med at spise og sove under sådan et stævne, men det gik virkelig godt. Da den sidste dag kom, og jeg var ved at gøre klar til mig vigtigste løb, mærker jeg nervøsiteten som jeg plejer. Men da jeg gennem min mentaltræning er blevet meget klogere på hvordan jeg tænker, accepterer jeg det, og husker på at det ofte bare er sådan jeg reagerer inden en toppræstation. Jeg svømmede en stor personlig rekord, og var virkelig glad og tilfreds.” 

 

Det mentale arbejde – Hvordan arbejder Thomas?

Hos Thomas har det mentale arbejde givet ham en række strategier og fokusområder:

 

  • Registrering af situationer hvor jeg har været presset (herunder Den kognitive diamant og modellen mellem at vælge det følelsesstyrede og det værdibestemte valg)

 

  • Prioritering af min tid (herunder personlige værdier)

 

  • Accept af mine følelser og måde jeg reagerer på pres.

 

”Jeg synes helt sikkert registreringen af mine tanker og følelser har været noget af det der giver mig mest. Selvom det som sådan ikke løser nogle problemer, har det gjort mig utroligt meget klogere på mig selv. Jeg føler jeg er i stand til at forstå mine egne bekymringer og tanker i langt højere grad, hvilket har været utrolig godt for at kunne berolige mig selv når jeg har følt mig presset.”  

 

Mental arbejde er til tider hårdt og svært

For Thomas har mentaltræning til tider været svært både at prioritere og udføre i den daglige praksis. Det har krævet mange træningstimer og mentale hjernevridninger, men i dag er det en mental stærkt Thomas du kan møde i svømmehallen:

”For mig har det helt sikkert været at ændre vaner og huske på at bruge de værktøjer jeg har fået. Vigtigheden af at give sig tiden til at arbejde med de opgaver jeg er blevet stillet, vil jeg fremhæve som noget af det sværeste at vænne sig til. Jeg har lært hvor vigtigt det er at forstå mig selv og mine tanker. At være åben og turde kigge indad har virkelig hjulpet mig meget i forhold til at blive mentalt stærk” 

 

For Thomas er han heller ikke i tvivl om sit råd til dig der overvejer om mentaltræning skal være en del af dig og din sport:

 

”Hvis du overvejer at starte med at mentaltræne, vil jeg blot sige at du skal gøre det. Det skader aldrig at prøve. Åbenhed tager dig virkelig langt, og mentaltræning er en vital del af det at være atlet.”

 

 

Læs historien om MM-atleten Anders som fortæller om sit mentale arbejde i kortspil her

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

 

andre har også læst


Når livet udenfor sporten driller …

Sporten og hverdagen hænger sammen   Sportspsykologi handler om meget mere end bare den præstationspsykologiske del af sporten. Det handler også om psykologien i livet uden for sporten.

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: badmintonspilleren Mikkel

Badmintonspilleren Mikkel Enghøj- om hvad der er vigtigt for at blive den bedste!   Allerede som 3 årig begyndte Mikkel sin sportskarriere ved at spille med balloner. Som 5 årig blev

Se mere

Atleter: den her form for stress kan resultere i en akut skade

Hvorfor får jeg mange skader, mens andre slipper? Når det handler om sport, er skader et uundgåeligt emne. For de optræder fra tid til anden, og hos nogle oftere end hos andre. Og netop det her

Se mere