Mød en Mental Motion atlet: Fodboldspilleren Nicolai

Kasper Dick Henriksen

Kasper Dick Henriksen

Sportpsykologisk konsulent hos Mental Motion
Kasper er specialiseret i at arbejde med unge om at skabe relationer, udvikle sig mentalt, skabe struktur og overblik i hverdagen og øge refleksionsniveau. Foruden sit arbejde i sportens verden har Kasper erfaringer fra politiet og i forbundsregi.
Kasper Dick Henriksen

Jeg fandt ud af, at når jeg fejlede, så var det oftest fordi jeg ikke selv troede helt nok på det jeg ville

Nicolai startede tidligt med at spille fodbold. Som baby kravlede han gerne en stor omvej, forbi en masse andet legetøj, for at komme hen til bolden. Han har været så fascineret af fodbolden, at han har spillet med den de sidste 16 år.

“Jeg pressede hurtigt på for at få lov til at starte til fodbold og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har elsket spillet lige siden. Også selvom det har kostet en masse afsavn og ting jeg har sagt nej til.

Legen med bolden har jeg altid elsket. Jeg kan lege med bolden i timevis uden at blive træt af det. Det blev meget hurtigt en seriøs drøm for mig at blive professionel fodboldspiller.”



Hvad er det bedste ved din sport?

Det bedste ved at spille fodbold for mig, er at jeg kan lave noget jeg elsker hver dag. Der er ikke noget jeg ikke kan lide ved fodbold. Jeg elsker at røre bolden meget, starte angreb og forsvare når modstanderne prøver at angribe. 

Hvordan et det for dig at mentaltræne?

De sidste par år er jeg blevet mere og mere bevidst om, at det mentale spiller en kæmpe rolle i det at kunne præstere. Jeg fandt ud af, at når jeg fejlede, så var det oftest fordi jeg ikke selv troede helt nok på det jeg ville, eller var bange for at fejle.

Derfor synes jeg det har været super fedt at lære nogle teknikker til at tænke anderledes. Jeg synes det har været fedt at få nogle værktøjer som har hjulpet mig med at vende ’de dumme dage’ til ’de gode dage’.

Beskriv en situation hvor du kan mærke at din mentaltræning har hjulpet dig?

Jeg er så seriøs og vil min fodbold så meget at man kommer til at tænke, at alle træningspas skal være perfekte, eller man skal kunne sætter bolden et vist sted i målet minimum 9 ud af 10 gange. Man bliver kort sagt perfektionist. Når dette ikke lykkedes – det kan det simpelthen bare ikke – fik jeg en meget negativ tankegang, og så blev mit spil endnu værre. Den onde cyklus har jeg siddet fast i. 

Der har min mentaltræning hjulpet meget, for det har hjulpet mig med at glemme fejlene og bare prøve igen, ikke at lade fejlene gå mig på. Det lyder måske nemt, men det er enormt svært når man står i situationen. Det er stadig noget jeg øver mig på.



Hvis du skulle beskrive de 3 vigtigste værktøjer for dig, hvilke vil du så fremhæve?

Værdier og min vej. At snakke om hvilken vej jeg vil gå. Hvad jeg gør lige nu kortsigtet og hvad jeg gør langsigtet, set i et perspektiv med mine værdier, og bruge det værdiset til at træffe valg.
Det hjælper mig med at være villig til at yde ekstra uanset hvad jeg ser andre gør, det hjælper mig med at blokere de undskyldninger som den lille djævel på skulderen prøver at fortælle mig.

Den hjælper mig med at komme igennem løbeturen i regnvejr fx, for i situationen har man ikke specielt meget lyst men vejen har hjulpet mig med at gøre det alligevel fordi jeg ved, at jeg får god samvittighed og selvtillid over at have ydet noget for min fodbold.


Fokus til at slippe af med distraheringer og blive bedre til at være på banen, oppe i hovedet. Lyskurven har gjort det nemmere at bevare fokus og undgå dumme fejl som ikke burde ske. Som eksempel er ting udenfor banen, tilskuere, kæresten, skolen, venner og lektier samt alle de andre ting jeg ikke kan kontrollere mens jeg er på banen.

Lyskurven har hjulpet mig med ikke at blive påvirket af alle disse distraheringer og opdele lidt af mit spil i faser og opgaver på de tidspunkter hvor jeg er blevet bevidst om at fokusset forsvinder lidt, så jeg undgår at bruge energi på noget jeg ikke skal bruge energi på.


Procesmål og ”S.M.A.R.T.E” modellen
Her har det været en stor hjælp at vi har snakket om visualisering om hvordan kampen skal gå for mig, inden den overhovedet er startet. Prøve at ligge en plan på forhånd og komme ind i kampen inden den er startet.

Det hjælper mig med at holde hovedet koldt, ikke stresse og få en storheds-følelse, hvis der sker noget godt eller jeg får ros eller andet, men bare være mig og spille mit spil. At holde det hele på et niveau jeg kan kontrollere.

Hvilket emne er det vigtigste der har været fokus på, og hvorfor?

Det vigtigste for mig har nok været ’vejen’ og at træffe den rigtige beslutning alt efter de værdier jeg har ønsket at følge.

Hvad er svært ved at mentaltræne?

At skulle snakke om de ting man er usikker på. Det er også svært at skulle huske det mentale når man står i de situationer hvor man fx plejede at tabe hovedet, specielt i starten er dette rigtig svært. 

Hvad har du, indtil videre, lært af at mentaltræne i Mental Motion?

Jeg har lært ufatteligt mange ting, både ud fra mine samtaler med mentaltræneren, men også ved at mental træne selv, ud fra de værktøjer jeg har fået fra sessionerne. Jeg har lært meget om mine reaktioner når der sker forskellige ting inde på banen.

Jeg er blevet meget mere bevidst omkring mine reaktioner og måder at agere på, derfor har jeg kunnet ændre lidt på de ting der ikke var så gode, mine tanker er jeg blevet god til at observere og hjælpe til at handle mere konstruktivt. Det har hjulpet mit spil utroligt meget.


Giv 1 godt råd til en atlet der overvejer at starte med at mentaltræne?

Gør det! Uanset hvor god man er til sin sport, uanset hvor stærk man tror eller mener man er oppe i hovedet, så foregår halvdelen af ens sportsgren oppe i hovedet. Hvorfor kun træne 50% ved at gøre det fysiske, når man kan træne 100% og få hovedet med!

andre har også læst

Warning: Use of undefined constant rand - assumed 'rand' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/9/e/mentalmotion.dk/httpd.www/wp-content/themes/html5blank-stable/functions.php on line 809

Når livet udenfor sporten driller …

Sporten og hverdagen hænger sammen   Sportspsykologi handler om meget mere end bare den præstationspsykologiske del af sporten. Det handler også om psykologien i livet uden for sporten.

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: badmintonspilleren Mikkel

Badmintonspilleren Mikkel Enghøj- om hvad der er vigtigt for at blive den bedste!   Allerede som 3 årig begyndte Mikkel sin sportskarriere ved at spille med balloner. Som 5 årig blev

Se mere

MØD MEN MENTAL MOTION ATLET: SPYDKASTEREN VITUS

Jeg har lært at forstå mig selv bedre, således at jeg forstår, hvorfor jeg tænker som jeg gør   Vitus har dyrket atletik siden han var 6 år gammel. Han begyndte på spydkast da han

Se mere