Min far som sportsforælder #3: Jeg er blevet den tennisspiller jeg er i dag pga. min far

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion tilbage i 2010. Siden 2012 har Janne yderligere været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og er derfor tilknyttet flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet Danmarks første online mødested for sportsforældre 'Sidelinjen'.
Janne Reffstrup Mortensen

Hvorfor har jeg skrevet denne blog om min far som sportsforælder?

– Kunne man passende spørge. (Læs del 1 af historien om Philip og hans far HER, og del 2 HER)

Af Philip Ørno, Tidligere Proffesionel Tennisspiller og nuværende elitetræner

Først og fremmest vil jeg understrege, at det ikke er for at hænge min far ud eller for at få medlidenhed.

 

Hvordan skulle min far vide, at hans måde at reagere på, i visse situationer påvirkede mit spil negativt, hvis der ikke er nogen, der har sagt det til ham? Vi er blot mennesker og mennesker har følelser og instinkter. Min far har jo altid blot forsøgt at gøre sit bedste for at hjælpe, vejlede og støtte mig, hvilket også er gået ret godt. I denne blog har jeg heller ikke nævnt, at min far altid har dukket op, når jeg var i finalen ved DM eller andre store turneringer (uanset om det var på Sjælland eller i Jylland), har ”lånt” og foræret mig virkeligt mange penge til at rejse til udlandet for, har trænet med mig, når jeg havde brug for det, kørt mig rundt i landet til alverdens turneringer og rost mig til skyerne, når jeg gjorde det godt, og opmuntret mig, når jeg var nede og ikke troede, at tingene kunne lade sig gøre.

Og ligeledes hvordan skulle jeg vide, at min far påvirkede mig negativt – den viden er jo først kommet igennem årene med erfaring og indsigt og samtaler med sportspsykologer Og hvordan skulle jeg vide, at hvis jeg ikke fortalte ham, hvordan han påvirkede mit spil, ville tingene forblive status quo? Med alle de gode ting, min far har gjort og gør for mig, har det naturligvis været svært at se, i hvilken grad det negative påvirkede mig. Der kommer nogle gange et punkt i et forhold, hvor man ikke kan se, at tingene ikke er, som de skal være, fordi at de altid har været sådan. Der er det godt, at få en professionel til at tvinge én til at se tingene fra et andet perspektiv.

Det er heller ikke for at lave undskyldninger for mig selv, at jeg har skrevet dette. Jeg er blevet den tennisspiller, jeg er i dag, på trods af og pga. min fars påvirkning. Altså, han har både påvirket mig negativt og særdeles positivt, så jeg bebrejder ham intet. Tværtimod er jeg taknemmelig.

 

Der er en bedre måde at være sportspsykologer på

Jeg skriver dette, fordi der er en bedre måde at agere sportsforælder på og der er en bedre måde at agere sportsmand på. Flashback eller flashforward (om man vil) til 2010, hvor jeg altså indtil nu har spillet tennis for min fars skyld. Det lyder hårdt, men det er sandt. Jeg har spillet tennis, for at gøre min far stolt mere end jeg har spillet for at gøre mig selv stolt. Dette blev jeg opmærksom på igennem samtaler med min sportspsykolog og min opgave var nu at spille tennis for min egen skyld. Det kunne jeg kun ved at løsrive mig fra min far i tennisregi. Jeg kunne ikke længere være afhængig af min far.

 

Hjemvendt fra et fireårigt collegeophold og lige op til et DM i Kolding, besluttede jeg at snakke med min far om dette. Jeg fortalte ham hvordan han påvirker mig både positivt og negativt, mens det naturligvis var det negative, der fyldte mest i samtalen. Og det var en svær pille at sluge. Jeg ville selv have haft svært ved at acceptere et sådant ”angreb” fra en af mine nærmeste, men efter at have sundet sig, indvilgede min far i at agere på den måde, jeg bad ham om. Det kan opsummeres således:

 

  1. Vi kan kun snakke om tennis, hvis jeg vil det.
  2. Når du er til mine kampe, må du ikke vise andet end positive følelser. Du må meget gerne klappe og smile, men du må ikke reagere på mine fejl. Det er et traume for mig at du reagerer negativt med hovedrysten osv., så det påvirker mig kraftigt, hvis du gør det.
  3. Du skal stå stille under hele kampen. Lad være med at pace rundt. Hav tillid til at jeg nyder kampen og at du ikke skal være nervøs på mine vegne.
  4. Du skal spørge om lov til at komme og se mine kampe.
  5. Du er velkommen til at spørge til kampen efterfølgende, men kommentarer omkring mit spil er forbudt, med mindre jeg spørger dig, hvad du syntes. Ellers er samtaler om mit spil forbeholdt mig og min træner.

 

Disse fem regler, hvor hårde de end måtte fremstå, indvilgede min far i at følge.

 

Jeg blev stærkere end nogensinde

Ved DM i Kolding i 2010 skulle jeg kvalificere mig. Efter at have fået snakket ud med min far, følte jeg mig stærkere end nogensinde før. Jeg følte at jeg spillede, fordi jeg havde lyst til det. Tennis var på mine præmisser. Tennis var mit spil. Jeg kvalificerede mig og gik helt frem til finalen, hvor jeg tabte til en bedre spiller, og aldrig nogensinde før har jeg været så glad for at spille tennis.

 

Det blev også nemmere for min far at være sportsforælder

Efter kvartfinalen ringede jeg til min far og fortalte ham, hvor fed en oplevelse jeg indtil da havde haft, og jeg bad ham om at komme og se semifinalen og evt. finalen. Han kom og kiggede og da han nu var fuldt bevidst om, hvordan han bedst muligt kunne hjælpe mig, stod han helt roligt og fulgte kampen. Han var sikkert nervøs, men det var som om, at han også kunne nyde at se mig spille, fordi hans opgave var sat i rammer.

 

Jeg ser rigtigt mange juniorer rundt om til turneringer, som spiller for deres forældre og ikke kan nyde spillet. Jeg kan genkende trækkene og ved, at der skal ændringer til. Som forælder er det vigtigt at være åben overfor disse ændringer. For ja, du ved bedst i forhold til opdragelse af dit eget barn, men du ved ikke bedst i forhold til tennis. Du er for involveret og det fjerner objektiviteten. Find en god træner og lad ham/hende køre tennisen. Lad være med at blande dig. De eneste spørgsmål, du bør stille dit barn efter en tenniskamp er:

 

Var det sjovt?

og

Hvad lærte du?

 

 

Meld dig ind på ‘Sidelinjen – støt dit barns talent’. Det er HELT gratis!


Du er kun ét klik fra at at få adgang til mange flere råd til hvordan du støtter dit barn bedst i sporten

Giv mig adgang nu

 

andre har også læst


Hvordan er man mor til en af verdens bedste fodboldspillere? Pernille Harders mor kommer her med 3 skarpe råd, du ikke bør gå glip af!

Annie Harder har haft en stor rolle i hendes datters talentudvikling   Udover mor-rollen med utallige timer bag rattet til og fra træning og kampe, har Annie også ageret holdleder. Selv

Se mere

Talentudvikling i sport foregår også i hjemmet

Talentudvikling i sport handler i høj grad om at skabe nogle rammer og et miljø, som talenterne kan trives i. Det er udgangspunktet. Trivsel. Fordi den er fundamental for udvikling og læring.

Se mere

Mathias ”Zanka” Jørgensen åbner op og fortæller om tabet af sin far og hans egen vej til toppen

Mathias ”Zanka” Jørgensen om tabet af sin far og hans egen vej til toppen   Zanka startede som 3 årig  med at spille fodbold i B93, da hans lidt ældre venner tog ham med til

Se mere