Kom videre efter fejl!

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion tilbage i 2010. Siden 2012 har Janne yderligere været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og er derfor tilknyttet flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet Danmarks første online mødested for sportsforældre 'Sidelinjen'.
Janne Reffstrup Mortensen

Præstationer uden fejl…? Nej, vel…

 

 

Laver du fejl når du præsterer?

Ja.

Laver alle fejl, når de præsterer?

Ja.

 

Hvorfor?

Fordi fejl er uundgåelige. Og det er de fordi der er SÅ mange ting i præstationssammenhænge som vi ikke kan kontrollere, der kan medvirke til at tingene ikke går som man havde planlagt – altså at man laver fejl.

Mental Motion, sportpsykologisk konsulent Janne R. Mortensen, Sportpsykologi, sportspsykolog

Louise er fodboldspiller, og vanvittig god til at dunke sig selv i hovedet med ALLE de fejl hun laver. Og hvis du spørger hende, så laver hun MANGE fejl! Louise havde også den ide at hvis hun nogensinde skulle nå sit mål om at blive professionel fodboldspiller, så måtte hun ikke lave fejl i kampe.

Ikke en eneste fejl.

Kun hvis hun blev fejlfri kunne hun blive professionel.

Det er hårde ods, fortalte jeg hende.

 

FORDI:

Lad os lige prøve at kigge på en professionel fodboldspiller, og denne spillers præstation i en kamp. Er spillet fuldstændig fejlfrit?

Nej. Ok. Så langt så godt. Man skal altså ikke spille fejlfrit, for at blive professionel. Det er noget vås.

 

En fejl kan tage magten – hvis du giver den lov

Så hvad handler det i virkeligheden om?

Det handler om at komme videre efter man har lavet fejl, så fejlen ikke får betydning. Det handler om at kæmpe videre.

Men det er svært. Det er rigtig svært. Også for Louise.

 

”Jeg bliver bare så gal og skuffet, og jeg tænker, at det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg er så dårlig. Især når jeg laver fejl på noget jeg har lavet titusinde gange til træning til perfektion. Jeg kan godt finde på at råbe af mig selv, og nogen gange bliver jeg så sur at jeg slet ikke kommer ind i spillet igen, og det betyder, at har jeg først lavet én fejl, så bliver det altså til mange, fordi jeg slet ikke er med. Jeg bruger alt for meget energi på mine fejl”

 

Kender du det? Når fejlene får for meget magt? Og de virkelig bare hægter sig på og ikke vil give slip?

Fejl får magt fordi du ikke er trænet i at give slip på dem. Lige såvel som alt andet der ikke er trænet, er svært, er det også svært at give slip på sine fejl, hvis man ikke ved hvordan.

Det er vigtigt at finde en ro i at fejl er okay, de er uundgåelige. Kan du tillade dig selv at lave fejl, kan du finde den ro, der skal til for at du kommer videre efter du har lavet fejl. Hurtigt videre. Under en præstation har du ikke tid at løbe på, der sker tingene hurtigt, og du skal kunne omstille dig.

 

Kom videre

Det er i virkeligheden det, det hele handler om: at komme videre. Hurtigt.

Dine fejl må ikke få magten over dig. Så hvordan kan du træne det?

Det kan du ved at træne et nyt perspektiv på dine fejl:

Hvordan kan fejl f. eks. ses som noget positivt?

  1. de viser at du forsøger
  2. de viser at du kæmper
  3. de viser at du evt. prøver nye ting af
  4. de kan lære dig at tænke i andre baner
  5. de kan lære dig at tage nye chancer
  6. de kan lære dig at komme igen, efter modgang

 

Faktisk er de fejl du laver med til at hærde dig, og netop gøre dig til den professionelle atlet, der er i stand til at håndtere modgang.

Head up. Stay strong. Fake a smile. Move on.

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

Du kan booke en gratis samtale her

 

andre har også læst


Sådan her oplevede 3 atleter deres skadesforløb

  Du skal møde 3 atleter, der alle har tacklet deres skade helt forskelligt. Fælles for alle 3 er dog, at de har arbejdet sig mentalt igennem deres skadesforløb.   Vidste du, at

Se mere

Negative tanker – 3 ting du kan gøre for at få styr på tankerne

  Har du prøvet at være i en situation, hvor du for alt i verden ikke måtte tænke på en orange appelsin eller en lyserød elefant, eller noget helt tredje?   Men uanset, hvor

Se mere

Mental coaching – til atleten der gerne vil være mentalt stærk og præstere når det gælder

Mental coaching – til atleten der gerne vil være mentalt stærk og præstere når det gælder Der er mange myter og ideer om hvad mental coaching. Der tales både om at atleter skal ligge i

Se mere