Guide: Sådan hjælper du dit barn uden om skader i den næste tid

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion i 2010. Siden 2012 har hun været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og arbejdet med flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet den store online vidensportal for sportsforældre 'Sidelinjen', og også udviklet Mental Motion Online.
Janne Reffstrup Mortensen

 

Dit barn riskerer at blive skadet lige om lidt

 

Vi ved helt konkret at evnen til at håndtere udfordringer og hvordan dit barn går til livet som atlet er i direkte tråd med om han eller hun er i højere risiko for skader. 

Risikoen for at blive skadet hænger nemlig sammen med meget mere end blot en atlets fysiske form og forudsætninger. Det hænger også sammen med evnen til at tackle skift, modgang, pres.

 

Og lige om lidt (håber vi) åbnes der op for sporten igen.

 

Den tid der venter rundt om hjørnet stiller store krav til dit barns mentalitet.

 

Kan jeg det samme som før?

Bliver jeg nogensinde ligeså god igen?

Er de andre blevet bedre end mig?

Vil jeg overhovedet det her mere?

Osv osv..

 

Den afgørende faktor kan derfor være hvordan du som forælder møder dit barn i en tid der nærmest med garanti byder på masser af frustration.

 

 

Her får du en GUIDE over 3 tiltag du kan gøre, der vil hjælpe dit barn til at undgå skader

 

Step 1. Sådan ser du det behov dit barn har netop nu


Læg i den næste tid mærke til hvordan dit barn typisk reagerer pt.

 

➡️ Har dit barn god kontakt med sine følelser – forstået på den måde at du ser dit barn reagere ved både at være ked af det, bange eller nervøs, vred og sur – og glad og fuld af energi? 

 

➡️ Eller har du et barn der er meget tydelig i sin vrede, men knap så tydelig i sin glæde? 

 

➡️ Eller måske et barn der er meget passiv, og ikke udviser følelser? – så du måske er i tvivl om hvordan han eller hun reelt oplever forskellige situationer?

 

➡️ Måske har du et barn der altid virker glad, men du mærker alligevel at der lurer noget under overfalden, der ikke rigtig kommer ud?

 

 

 

Step 2: Den ene ting du skal forstå for at kunne hjælpe dit barn bedst igennem


 

Der er ikke noget rigtigt og forkert. Så det her er ikke en øvelse i at vi skal have dit barn til at gøre eller kunne noget andet.

Det vi dog skal forstå er, at bliver følelser undertrykt for længe, kommer de ofte til udtryk helt andre steder. 

F.eks. ser jeg ofte atleter der i deres hverdag er meget stille og rolige, easy-going i skolen, hvor der aldrig er nogle store følelsesudbrud. Men når de træder ind i sportsarenaen, så skal jeg lige love for at der sker noget med reaktionerne. 

Sporten er ofte det legitime sted at reagere kraftigt. Her hører følelserne hjemme – og de får frit løb. Men hvad der ofte sker er bare, at hvis følelserne har være lukket ned alle andre steder, så bliver det så voldsomme reaktioner i sporten, at det er meget uhensigtsmæssigt. 

Måske kender du det også hvis dit barn pludselig ud af det blå reagerer virkelig voldsomt derhjemme – i en situation som for dig måske synes lille og ligegyldig?

Så kan du være ret sikker på at der foregår noget indeni dit barn, som er blevet undertrykt.

I forhold til at pådrage sig en skade, så er det svært at være fokuseret, når du er meget påvirket af dine følelser.

Derfor er det essentielt at vi får ‘ventileret’ i ny og næ. Så følelser ikke hober sig op.

Og her kommer du ind i billedet 👇

 

 

 

 

 

Step 3: Sig kun denne sætning og KUN den


 

Ej, okay. Det er måske lige groft nok. Du kan sige mange sætninger som har samme betydning. Men nu jeg har din opmærksomhed, så læs lige med lidt endnu.

 

Sidste step i min guide handler om at:

 

Tale om følelser.

 

Alle slags følelser.

 

Det betyder at du (virkelig) skal undgå det her:

 

 

”Det skal du ikke græde over”

”Det hjælper ikke at blive sur”

”Nu må du altså lægge det fra dig og komme videre”

“Hold da op hvor er du sur i dag”

“Dig kan man vist ikke rigtig snakke med”

“Gider du ikke gå et andet sted hen og surmule”

“Det nytter ikke noget at være så ked af det”

“Nu må du bare komme videre”

 

 

A L L E de udsagn er det samme som at sige:

 

Det du føler, skal du ikke føle = du er forkert

 

Den lader jeg lige hænge lidt….

 


 

 

Og nu skal se hvad der virker SÅ meget bedre –  fordi det skaber ro, tryghed og tillid.

 

Det her:

 

”Jeg kan se det gør dig ked af det”

”Jeg forstår godt du bliver sur”

”Hvad har du brug for lige nu”

 

Anerkendelse af den reaktion/følelse dit barn oplever kan også ske igennem et kram. Et simpelt skulderklap. Et blik, et smil.

På den måde lærer du dit barn at få afløb for følelser med det samme, og undgår dermed at følelser undertrykkes – og gemmes væk, for så at få frit løb et helt andet sted, hvor det egentlig ikke hører hjemme.

Ved at have ro på hjemmefronten – som en slags HELLE a la ‘her må jeg føle præcis som jeg føler, og her må jeg være præcis som jeg er og her lytter de til mig uanset’

– så øger du sandsyndsynligheden for at dit barn finder ro.

 

Når dit barn er i ro =  evnen til at kunne håndtere pres og modgang stiger =  risikoen for skader falder.

 

 

andre har også læst


Hvordan ser en sportspsykologisk konsulents uge ud?

For en sportspsykologisk konsulent er der ikke to uger, ikke engang to dage, der er ens.     Jeg vil gerne give dig et udsnit af, hvordan min seneste uge har set ud. Den har nemlig

Se mere

Talentudvikling i sport foregår også i hjemmet

Talentudvikling i sport handler i høj grad om at skabe nogle rammer og et miljø, som talenterne kan trives i. Det er udgangspunktet. Trivsel. Fordi den er fundamental for udvikling og læring.

Se mere

Mental træning: Hvad går det ud på?

Mental træning bliver ofte forbundet med diverse visualiserings- og åndedrætsøvelser, eller snakke om dine målsætninger og hvordan du kan blive bedre – men mental træning er meget mere end

Se mere