Føler du dig også ofte presset i de afgørende situationer?

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion tilbage i 2010. Siden 2012 har Janne yderligere været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og er derfor tilknyttet flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet Danmarks første online mødested for sportsforældre 'Sidelinjen'.
Janne Reffstrup Mortensen

Presset føles større i de afgørende situationer

 

Hvorfor er det, at det er lige præcis der, hvor der står aller mest på spil, at man tøver, tænker for meget, føler for meget og har alt for meget fokus på hvad der sker omkring én i stedet for at have fokus på lige det der sker her og nu – øjeblikket før sparket, skuddet, sprinten, løftet eller hvad det må være.

 

HVORFOR?

 

Det er det dælens pres, vi ofte har tendens til at lægge på os selv i de afgørende minutter, der virkelig sætter det øgede pres på os.

Måske du kender det?

“Nu skal den være der” “Kom nu, afgør det” ”Løb hurtigere” “Afslut spillet” ”Det er nu det gælder” ”Nu er chancen her” ”Kom nu kom nu kom nu”

 

Ofte følger der med dette pres en frygt. En pludselig frygt for ikke at kunne afgøre spillet, ikke at være god nok, ikke at have det der kræves.  Frygten vil føre til en kropslig reaktion som kan komme til udtryk som gummiarm/ben, dårlig koordination, tung krop, hjertebanken, smerter, stivhed – og som i sidste ende ofte resulterer i fejl.

 

Sabine’s spil ændrer sig, når presset stiger

Sabine er 14 år og tennisspiller. Hun har store problemer med de afgørende bolde og oplever netop dette som værende en kæmpe udfordring på banen. Sabine fortæller at det nogen gange tager hende hele 10 bolde at afgøre et sæt, og at hun nogen gange slet ikke kan afslutte det, og i stedet ender med at tabe sættet eller kampen.

 

”Selvom jeg er langt foran og har virkelig mange set eller match bolde, så ødelægger jeg det bare for mig selv …

Jeg bliver så ked af det bagefter, fordi jeg bare ved at jeg kunne have spillet bedre. Jeg førte jo hele sættet, så hvis jeg bare fortsatte med at spille som jeg ved jeg kan, så var det aldrig sket at jeg tabte. Men det er som om, at jeg bare går i stå. Som om at jeg slet ikke er med i kampen mere, som om jeg ser mig selv udefra. Det er en underlig følelse, fordi på en måde føler jeg, at det slet ikke er mig der spiller, som om min krop ligesom bare giver op og mit hoved slet ikke er med. Jeg mister fokus på kampen fuldstændig, og er meget mere opmærksom på hvad der sker udenfor banen…”

 

Har du prøvet det samme? At dit niveau pludselig falder i en presset situation, hvor du kan afgøre spillet?

 

Sabine gennemgik en hel del bevidsthedstræning før hun fandt ud af præcis hvad det var der foregik i de afgørende minutter, hvor tingene ofte gik galt for hende.  Derefter fandt Sabine og jeg sammen ud af, at der faktisk var en masse frygt tanker i netop denne periode af spillet som skabte et stort pres på Sabine’s skuldre.

 

Det var tanker, som hun før hun startede i forløb hos Mental Motion slet ikke havde været opmærksom på var ødelæggende for hendes præstation.

 

Efter en del arbejde med at få disse tanker ’parkeret’ og med en fornyet tilgang til den afgørende periode i ethvert sæt, lærte Sabine at for hende, var det vigtigt at hver bold skulle spilles som om der stod 0-0.

Hver bold talte, og hver bold skulle spilles med samme intensitet og fokus.

 

Sabine tillærte sig nogle mentale færdigheder inden for koncentration og kontrol af den indre dialog, der i dag hjælper hende i de sidste afgørende minutter af hvert sæt.

 Mental Motion, sportpsykologisk konsulent Janne R. Mortensen, Sportpsykologi, sportspsykolog

Hvordan træner du dig selv til at kunne vinde kampen hjem, når presset stiger i den sidste afgørende fase?

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

Du kan booke en gratis samtale her

 

andre har også læst


Motivation sport: Hvad er motivation i sport?

”Er du ikke topmotiveret i din sport, så burde du måske lave noget andet?” Sådan har jeg ofte hørt både trænere og forældre sige til deres atleter/børn. Heldigvis oplever jeg også, at

Se mere

Dreng ser rødt

Mentalt arbejde for en dreng på 10 år   Sportspsykologisk arbejde indebærer mange spændende samtaler og vilde refleksioner på kontoret kombineret med store øjeblikke på træningsbaner

Se mere

Mentaltræning golf: Sådan udnytter du tiden omkring golfslagene fuldt ud og optimerer dit game markant

  Mentaltræning golf: derfor skal du kende dine rutiner imellem dine slag   Mange golfspillere, golftrænere og forskere i golfpræstation har længe været enige om at

Se mere