Ekstremløb #3: De mentale udfordringer

Sidsel Iversen

Sidsel Iversen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Sidsel er specialiseret i sportspsykologi med fokus på skiftet fra en sports- og hverdagskultur til en anden. Hun er tilknyttet både klubber, eliteklasser og arbejder med individuelle forløb fuldtid i Mental Motion.
Sidsel Iversen

Dette indlæg er tredje del i den personlige beretning fra ekstremløberen Jacques.

Hvis du ikke har læst første og anden del kan jeg anbefale dig at gøre det. Det er spændende læsning!

 

Denne tredje del handler om de udfordringer, der dukkede op undervejs i Jacques løb, og hvordan han håndterede dem.

 

Forskere mener, vi mennesker har ca. 60.000 tanker i døgnet. Ofte lægger vi slet ikke mærke til størstedelen af dem, og når vi for alvor gør, er det tit fordi vi er under pres, stress eller af en anden grund ”modtagelig” for at tage dem ind.

 

Læs mere om negative tanker i dette indlæg.

 

En motorvejssammenfletning i myldretiden

Når man over knap fem døgn i snit sover to timer i døgnet, er man modtagelig for tankerne. Det er en mere ekstrem situation, end de fleste finder sig selv i, fordi kroppen er i underskud. Man kan nemt komme til at lytte mere til tankerne end ellers, og håndteringen af de tanker, der optrådte i Jacques hoved, har jeg naturligvis været meget nysgerrig efter at høre lidt mere om.

 

Der var konstant tanker i mit hoved. De fløj rundt på kryds og tværs af hinanden, som biler på en motorvejssammenfletning i myldretiden.

 

Tankerne var med til at få mig fremad; idet der konstant foregik en fremadrettet planlægning af de kommende minutter, timer og endda dage.

 

Og når jeg ikke tænkte fremad så tænkte jeg bagud (i hvert fald så langt tilbage jeg kunne huske); evalueringer af de forgange minutter, timer og dage – hvad kan jeg lære af de beslutninger jeg har truffet tidligere og bruge fremadrettet.

 

 

Tankerne fungerede altså som en drivkraft for Jacques, idet han fokuserede på sin opgave. ”Hvad skal jeg gøre som det næste”, og når det var tanker om fortiden var det en slags evaluering, for igen at kunne forberede sig bedst muligt, på det næste, der ville komme.

 

I hvert fald noget af tiden…

 

Når tanken fortæller, det er tid til at stoppe

 Men tankerne var også med til at sænke mig – fysisk og mentalt. Lige så mange gode tanker der passerede mit hoved, ligeså mange dårlige tanker kom forbi. Ofte var de dårlige tanker på besøg i længere tid end de gode. Sådan føltes det i hvert fald når man kæmper sig op af en 2000 meter stigning og hele hovedet (og krop) fortæller dig, at det er en bedre idé at tage hjem – omgående!

 

Når man har prøvet at møde de negative tanker før, så ved man, at de forsvinder igen. Derfor handler det ”bare” om at hænge i længe nok til de dårlige tanker er væk igen. Og kender man sig selv kan man faktisk forudse at de jo forsvinder igen rundt om den næste højderyg el.lign.


Men på min trehundredeogfyrre kilomenter lange løbetur i højalpint terræn var den hårdeste del udelukkende når de dårlige tanker spillede kispus med min fornuft.

 

 

 

Jacques er det, jeg betegner som mentalt stærk. Han er rigtig stærk, fordi han ved, hvad han kan forvente, der kommer. Han er bekendt med, at de uhensigtsmæssige tanker kommer på besøg for senere at forsvinde.

 

Det er essensen af størstedelen af det arbejde, jeg laver med atleter. At kende sig selv så godt, at man ved, hvad man kan forvente i den aller mest pressede situation, hvor alt i en skriger på en udvej væk fra det ubehag, man er i – for så at træffe en beslutning, som er meningsfuld på den lange bane.

 

Jeg bliver lige dele imponeret og rørt, når jeg taler med, hører om og oplever atleter – og mennesker for den sags skyld – som formår at bringe denne type mentale styrke ud i livet.

 

Ingen store beslutninger før søvn!

Jacques havde også en anden strategi parat. Baseret på sin grundige viden om sig selv. Han var nemlig godt forberedt på, at han kunne havne i situationer, hvor hans trætte hjerne fik lyst til at træffe beslutninger, som han under andre omstændigheder ikke ønskede at træffe. Derfor var reglen: ingen store beslutninger, før jeg har sovet på det…

 

Jeg har fra tidligere ”eventyr” erfaret, at hvis du hænger lidt med mulen og af enten fysiske eller mentale årsager i havnet i et dybt hul, så sov på det.

Under løbet benyttede jeg mig af ”sov på det”-taktikken to-tre gange.

 

Jeg ser ikke mig selv som troende, men skal jeg tro på noget, så er det helt klart søvn!

 

Et par timer på en bænk, henover et bord eller på en kold feltmadras kan virkelig udrette mirakler,  der får Jesus til at ligne en selvudnævnt kostekspert, der ikke giver dig det mirakel du betalte ham for!

 

Faktisk har jeg svært ved at huske så meget af min tur på grund af fx søvnmangel, men jeg kan dog huske, hvor vigtigt det var for mig med en time-out, når alt var imod mig.

 

Ovenpå en time-out kunne jeg så erfare, at alt jo bliver godt igen efter en lur.

 

 

Tankerne går fremad og tilbage

Som det nok kan tænkes, kunne jeg bruge meget af min tid (og den var der meget af!) til at tænke både fremad og tilbage.

Et konkret eksempel på dette er for eksempel, at jeg undervejs i løbet tænker tilbage på, hvordan lidt søvn på en hård bænk i en hytte gav mig energien til at fortsætte med højt humør selvom jeg forinden havde siddet ynkeligt foroverbøjet på en sti og kastet alt min aftensmad op.

 

Med den viden og erfaring kunne jeg således tænke fremad og forberede mig på de gigantiske kriser man af gode årsager møder under sådan et fantastisk eventyr.

 

Som jeg indledningsvis skrev i første del af denne lille serie, pirrer tanken om ekstremløb min nysgerrighed. Og jeg er stadig nysgerrig, for jeg synes, det er spændende at være helt derude, hvor der virkelig skal graves dybt, for at lykkes.

Men i tilfældet med ekstremløb ved jeg også, at min nysgerrighed må stilles i beretninger og fortællinger fra andre, som deltager. Så meget klogere er jeg blevet efter mit distancerede forhold til sporten.

 

Er du derimod blevet nysgerrig på at kaste dig ud i noget ekstremt, vil jeg råde dig til at tage Jacques erfaringer og overvejelser grundigt til efterretning. For med god forberedelse øger du som bekendt sandsynligheden for succes. Måske er en af parametrene, der skal optimeres på via mentaltræning? I så fald kan du booke en uforpligtende samtale, hvor du kan høre nærmere om, hvordan et mentaltræningsforløb kan se ud for dig.


BOOK EN GRATIS

SAMTALE


Lad os tage en snak om hvad Mental Motion er - og hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig

andre har også læst


Klubskifte #2: Jeg blev en snob

Mit klubskifte til USA gjorde mig til en snob af Philip Ørnø, Tidligere Professionel Tennisspiller og nuværende elitetræner   Om aftenen, når vi var færdige med dagens træning, sad

Se mere

Motivation sport: Hvad er motivation i sport?

”Er du ikke topmotiveret i din sport, så burde du måske lave noget andet?” Sådan har jeg ofte hørt både trænere og forældre sige til deres atleter/børn. Heldigvis oplever jeg også, at

Se mere

Mentaltræning Svømning: Hvordan kan jeg udvikle min mentalitet som svømmer?

Din sejr afhænger alene af dig! Svømning er en individuel sport hvor din præstationen altid afhænger af din egen indsats. Til tider præsterer du på et hold, men grundlæggende er du alene i

Se mere