Ekstremløb #2: Forberedelsen – mentalt og fysisk

Sidsel Iversen

Sidsel Iversen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Sidsel er specialiseret i sportspsykologi med fokus på skiftet fra en sports- og hverdagskultur til en anden. Hun er tilknyttet både klubber, eliteklasser og arbejder med individuelle forløb fuldtid i Mental Motion.
Sidsel Iversen

Mange timers hårdt arbejde…

Hver eneste gang man står over for en stor præstation, ligger der en del forberedelse forud.

 

Somme tider, når jeg ser sport – gerne OL og VM – får jeg gåsehud ved tanken om al det arbejde, der ligger forud for de smukke præstationer atleter i alverdens sportsgrene præsterer. Fysisk, teknisk, taktisk og mental forberedelse.

 

Ned til de aller mindste detaljer, har dedikerede atleter dag ind og dag ud truffet valg med henblik på at kunne præstere bedst muligt, når det store slag skal slås.

 

Derfor er jeg naturligvis også interesseret i at høre lidt om Jacques forberedelser forud for hans præstation.

 

“Kan jeg spise Snickers fem dage i streg?”

Hvis jeg fik en krone (måske 20 kroner) for hver gang nogen har spurgt mig om min forberedelse, så ville jeg næsten havde råd til at stille til start næste år – næsten.

 

Og jeg forstår godt folks nysgerrighed, for hvordan gør man egentlig det?

 

Jeg vil tro, at der er lige så mange tilgange til hvordan sådan en bandit skal besejres, som der (forhåbentlig) er folk der læser dette indlæg.

 

 

Udover at der skal skaffes en masse kolonial som kan få maskinen til at kommen gennem sådan en udflugt, så skal der også skaffes en masse udstyr. Det er den del hvor der kan nørdes med vægt, funktioner, komfort osv.

 

Og så er der den hårde del, den som man kan se tilbage på og evaluere; har jeg trænet nok bakker, har jeg trænet nok søvnunderskud, har jeg trænet at sove nok, har jeg trænet at spise Snickers fem dage i streg?

 

Når det kommer til træning vil jeg påstå, at man altid kan forbedre, altid.

 

Det er jeg helt enig i. Man kan altid optimere og forbedre, og en af måderne at gøre det på, er ved at arbejde fokuseret og struktureret med målsætninger. Du kan læse meget mere om, hvorfor og hvordan man gør det, lige her.

 

En ting har dog været sikker i min træning frem mod løbet, og det er at jeg ikke vil blive skadet så jeg slet ikke kommer afsted og får den der t-shirt som man får i mål.

Det virker måske relevant at løbe lange ture på 50-100km og det kan det måske også være – bare ikke for mig.
Idet risikoen for at blive skadet er større på så lange ture har jeg undladt så lange ture og egentlig gennemført træninger som min krop er vant til.

Jeg ved, at jeg er i en hæderlig form og på den baggrund har jeg ikke været nervøs for at udgå eller været i tvivl om at ende bagest i feltet til Tor Des Geants.

 

 

Hovedet var den største udfordring

Det eneste der ville få mig til at havne nederst på resultatlisten (eller på listen over udgåede) er hvis mit hoved fortæller mig at stoppe.

 


”Mit hoved sagde stop” er en sætning jeg har hørt mange sige. Jeg tror næsten, at jeg har hørt flere komme med den udmelding end ”mine knæ sagde stop”. Den lader vi lige stå lidt.


 

Det påviser vel meget godt at de negative tanker har en rigtig stor indflydelse når man er i gang i lang tid. Bevares, ens fødder kan godt sige stop, men det er trods alt hjernen der tager beslutningen om at kontakte løbsledelsen og ynkeligt fortælle dem, at man altså ikke kan mere. Dér skulle jeg ikke havne!


 

 

Fysisk formåen skal ikke underkendes, og det er ikke nok med et stærkt hoved hvis benene ikke kan følge med hovedet. Først når man har en stærk og stabil motor kan man begynde at fintune de små ting, heriblandt den mentale træning.


 

Til andre derude vil jeg lade den med træning og forberedelse stå åben og gøre det på den måde du selv tænker er bedst for dig selv.

 

Jacques kommer altså ind på den mentale del, og jeg kan snildt dele hans forundring over, ”mit hoved sagde stop, ikke mine knæ…” Jeg møder den nemlig også i mit at arbejde. At det egentlig er det mentale game, der er begrænsende, og ikke det fysiske og tekniske – men hvor færre alligevel vælger at træne de mentale parametre, og langt oftere tyer til et fysisk træningspas mere…

 

Når nu Jacques selv åbner op for det, har jeg selvfølgelig spurgt mere ind til det mentale. Jeg var nysgerrig efter at høre, hvilke mentale krav, løbet stillede.

 

Dette løb er ikke for alle!

Når det så er sagt vil jeg hævde, at man ikke behøver at være i kanon form for at stille til start.

Man skal derimod være i kanon form i sit hoved. Med det mener jeg, at man virkelig skal være i god kontakt med sig selv og kende kroppens signaler, måske vigtigst af alt; kunne adskille signalerne der komme fra halsen og ned, og dem der kommer fra halsen og op.

 

Der vil forekomme en masse signaler fra tæerne, fødderne, skinnebenene, knæene, lårene, hoften, skridtet, bagdelen, maven (indvendigt som udvendigt), armene og brystet (lunger og muskler).

Og så vil der komme signaler fra den store pære foroven. Og det er netop de signaler der stillede krav til min mentale form.

Gudskelov har jeg tidligere forsøgt mig med minimal søvn over mange dage, et træt hoved og generelt bare en rigtig nedslidt krop. De erfaringer har helt sikkert hjulpet mig rigtig meget gennem strabadserne i de Italienske bjerge.

 

Havde jeg haft en 100% stærk krop og 0% stærk mentalitet havde min gennemførsel af Tor Des Geants nok hængt i en tråd tyndere end tandtråd. Men med tidligere erfaringer og et målrettet mentalt arbejdet på netop denne udfordring vil jeg mene at jeg stillede til start med en 100% stærk krop og 100% stærk mentalitet.

 

Noget af det kendetegnende ved Jacques’ stærke mentalitet er, at han kender sig selv eminent godt. Ved hvad kroppens signaler betyder, forstår at adskille de forskellige typer af signaler, har erfaring med håndtering af night visions (syner, der fremkommer ved søvnmangel; for eksempel at se et picnictæppe bredt ud og dækket op, for så at finde ud af, at det er fantasien, der spiller et puds) osv.

 

Men ud over at kende sig selv godt, havde Jacques lavet et godt mentalt arbejde hjemmefra. Han havde skrevet mentalkort, som skulle hjælpe ham med at holde snuden i sporet, når det var aller sværest, og han havde på forhånd lagt en strategi for, hvornår han måtte træffe store valg undervejs i løbet.

 

Dem kan du læse mere om i tredje og sidste del af denne lille serie.


BOOK EN GRATIS

SAMTALE


Lad os tage en snak om hvad Mental Motion er - og hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig

andre har også læst


5 mentale styrker sportsverdenen kan lære af DR Pigekoret

Hvad delen har DR Pigekoret med atleter, sport og sportspsykologi at gøre?   Faktisk har det ret meget med hinanden at gøre. Atleter og korpiger lever nemlig begge et liv der ligner

Se mere

Hvordan ser en sportspsykologisk konsulents uge ud?

For en sportspsykologisk konsulent er der ikke to uger, ikke engang to dage, der er ens.     Jeg vil gerne give dig et udsnit af, hvordan min seneste uge har set ud. Den har nemlig

Se mere

Mød en Mental Motion atlet: Badmintonspilleren Michelle

Badmintonspilleren Michelle – Om at arbejde mentalt og TÅLMODIGT! Michelle startede med at spille badminton da hun var 8 år gammel og er i år i gang med sin 10. sæson. Hun startede med at

Se mere