Dreng ser rødt

Janne Reffstrup Mortensen

Janne Reffstrup Mortensen

Sportspsykologisk konsulent hos Mental Motion
Janne startede Mental Motion i 2010. Siden 2012 har hun været en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk, og arbejdet med flere landshold og topatleter. Janne har desuden startet den store online vidensportal for sportsforældre 'Sidelinjen', og også udviklet Mental Motion Online.
Janne Reffstrup Mortensen

Mentalt arbejde for en dreng på 10 år

 

Sportspsykologisk arbejde indebærer mange spændende samtaler og vilde refleksioner på kontoret kombineret med store øjeblikke på træningsbaner og til konkurrencer. Jeg vil i her dele en af disse oplevelser med dig, for at give dig et indblik i hvad det er der præcist sker, når det mentale spil er i fokus…

 

Dreng ser rødt! 

Kristoffer er en dreng på kun 10 år. Ja. 10 år! Til det kan jeg kun sige; jo tidligere du får din mentaltræning inkorporeret i din fysiske træning, og opnår forståelse for vigtigheden heraf, des større sandsynlighed er der for at du oplever langt større glæde i din sport. Det er aldrig for tidligt, og aldrig for sent!

 

Kristoffer spiller håndbold, og elsker det! Der er bare den udfordring at nogen gange, så elsker han det SÅ meget at det kan tage overhånd for ham. Faktisk kan det betyde at hele den glæde han har ved sporten bliver vendt til vrede på et split sekund, hvis spillet ikke udvikler sig som han ønsker det. Resultatet bliver at han må forlade banen. Kristoffer er sin egen værste fjende. Kender du det?

 

Heldigvis har Kristoffers forældre besluttet at putte noget energi i at støtte Kristoffer gennem mentaltræning, så han kan lære at håndtere denne store passion for håndbold, der nogle gange kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde.

 

Ret hurtigt, gennem snakke om hvad det er der sker på banen, når Kristoffer ser rødt, finder vi ud af, at alt hvad han egentlig bare ønsker er at spille håndbold. Han synes ikke det er sjovt at blive vred. Blive taget ud af kampen. Blive talt om af de andre forældre. Trænere. Modstandere. Men hvordan styrer man lige den vrede der? Det er jo bare et udtryk for at det man laver, virkelig betyder noget?

 

Ja. Men lader vi os opsluge af alle følelser der konstant florerer rundt i kroppen på os, og som kan ændre sig på et split sekund, så er der altså store chancer for at vores præstation bliver forstyret. Om du er 10, 25 eller 35 år gammel, så oplever vi alle det svære i netop at kunne styre disse pludselige følelser, og ikke altid reagerer på dem prompte.

 

Første skridt i dette mentaltræningsprogram var bevidsthed og registrering. Kristoffer skulle lære at registrere hvilke signaler hans krop sender ham, når han bliver vred. Dernæst kom håndtering. I denne fase brugte vi meget tegninger, og specifikke nøgleord, der skulle få ham tilbage til et fokus, hvor vreden ikke udløste sig.

 

En søndag eftermiddag i en kold håndboldhal …

“Jeg ankommer lidt inde i første halvleg og sætter mig i hallen lidt skjult, så Kristoffer ikke forstyrres af at jeg er der. Han ved jeg kommer, men min opgave i dag er bare at observere hvordan han tackler modgang og hvordan han bruger de redskaber vi har talt om og øvet. 

 

Det er højt niveau. De er virkelig dygtige, de drenge her. Det går stærkt. Der bliver fintet. Råbt højt. Skubbet og revet i trøjer. Trænerne står på sidelinien, dybt fokusererede og dirigerer spillet. Kristoffer taber bolden. Jeg ser han kigger op i loftet. Ikke noget godt tegn, da det betyder han mister fokus på hvad der sker på banen. Han løber videre. Godt. One down. Han kom igennem udfordringen. Kristoffers hold er bagud. De er presset og spillet er en smule febrilsk. Kristoffer skyder på mål. Brænder. Hænderne ryger til hovedet. Kigger ud på bænken. Han får sit fokusord råbt til sig, og han er tilbage igen. Pyh. One more down. Jeg er lettet og stolt af ham. Allerede nu har han bevist at han kan håndtere modgangen! Sådan. Der kommer nogle udsving i kampen, men aldrig i en grad, hvor det er på tale at Kristoffer skal forlade banen. Han holder kontrollen over sine følelser, genvinder fokus, og formår at opretholde sit spil på et godt niveau. Vigtigst af alt, ser jeg ikke på noget tidspunkt at han i hovedet giver op. Han fortsætter. Trods følelser, modgang og febrilsk spil, så er han til stede på banen og kæmper for bolden.

Kristoffer vandt over vreden.”

Alt kan lade sig gøre …

Det er en glad dreng jeg hilser på efter kampen. Storsmilende. Stolt. Lettet. At se Kristoffers efterfølgende glæde og stolthed over at have håndteret sin egen vrede og dermed spillet en hel håndboldkamp uden problemer eller ekstra opmærksomhed, gør at jeg aldrig nogen sinde er i tvivl om hvilken betydning det mentale spil har for atleter i sportens verden. Det er fantastisk at være med til og vidne til hvordan alt kan lade sig gøre, når det mentale spil er i fokus …

 

Fokus på det mentale er på alle måder afgørende. Lad ikke din vrede, frustrationer og andre forstyrrelser distrahere dig og ødelægge din udvikling og afgørende øjeblikke i karrieren. Sørg for at være mentalt forberedt i din sport!

 

Kom ind til en gratis og uforpligtende samtale med en mentaltræner hos Mental Motion

Vi tilbyder alle atleter en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om hvordan et evt. forløb kunne se ud for dig. Vi taler om hvordan du mentaltræner hos os og du kan stille alle de spørgsmål du må have. På den måde kan vi sikre, at du får et godt indblik i, hvordan vi arbejder med mentaltræning, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at starte et samarbejde med os.

Du kan booke en gratis samtale her

 

andre har også læst


Mød en Mental Motion atlet: Kortspilleren Anders

Magic the Gathering atleten Anders – Om at arbejde mentalt med kortspil Anders har spillet Magic siden sommeren 2009, efter han var blevet introduceret til det af en gruppe venner fra gymnasiet. I

Se mere

Sådan bruger du din telefon optimalt som atlet

Når du har læst denne artikel til ende, har du redskaberne til at bruge din telefon på en måde så det ikke forstyrrer dig unødvendigt.   For at lykkes skal vi have et overblik i

Se mere

Styrk dit mindset med fokus og koncentrationsøvelser

Nu skal du høre hvorfor du som atlet bør kende til meditation   Når vi mediterer arbejder vi med den indre ro. Du kender sikkert det at have tankemylder, at have rod i hovedet, føle at det

Se mere