Kom styrket ud af coronatiden – 6 råd til hverdagen til dig som atlet (Del 2)

Kasper Henriksen

Kasper Henriksen

Sportspsykologisk Konsulent hos Mental Motion
Kasper er specialiseret i sportspsykologi med fokus på, at få hverdagen til at hænge sammen med elitesporten. Kasper har derfor særlig fokus på opretholdelse af den mentale sundhed både på og uden for banen. Kasper arbejder fuld tid i Mental Motion.
Kasper Henriksen

Hvilken plads har mental restitution og mentaltræning på din prioriteringsliste?

 

Det er nok ikke manglende bevægelse som er dit problem i denne periode. Tværtimod oplever vi at vi skal støtte vores atleter i, at holde lidt igen og planlægge en hverdag som er så tæt på deres normale træningsuge. Vi oplever mange som grundet den ekstra tid, skruer op for deres træningsintensitet, hvilket selvfølgelig er helt okay hvis det er gjort i samarbejde med din fysiske træner/træner med en god grund.

Et vigtigt budskab er dog, at det er vigtigt at du undgår overtræning/overbelastning og ikke mindst, at du ikke mister motivationen grundet fysisk overbelastning. Vi giver dig her 6 råd til hvordan du kan komme styrket igennem denne periode.

Fik du ikke læst første del, som udkom i går, så anbefaler vi at du gør det HER

 

 

Planlæg din hverdag så den er så tæt på normalen som overhovedet mulig

Hold så vidt mulig fast i dine faste rutiner med skole, arbejde og træning derhjemme. På den måde skaber du en stadig tryghed i det du gør, samtidig med at du er godt forberedte til, at vende tilbage til den normale hverdag igen. Brug evt. søndagen til at planlægge din næste uge frem.

 

Værn om dine relationer og udnyt tiden til at være tilstede med dem, der betyder noget for dig.

Øv dig i at være tilstede i dit nærvær med dine familie og venner. Se de almindelige stunder (morgen-, middag- og aftensmad) som særlige stunder, hvor i kan være sammen. Se dette som en mulighed for, at aftale daglige stunder, hvor i gør noget sammen uden mulighed for at blive afbrudt.

 

Følg dit fysiske trænings/hjemmeprogram. 

Lav gode rutiner med din hjemmetræning og sørg for at følge et program. Men udfordre gerne din hjerne og krop på andre måder at bevæge sig på. Har du snakket om få yoga ind i din hverdag? Måske er det tiden.

 

Personlig udvikling

Lav en liste over ting du gerne vil bruge mere tid på:

  • Læse lidt hver dag?
  • Få fulgt op på emner i skolen/arbejdet?
  • Tage onlinekurser?
  • Bygge/konstruere noget smart til hjemmet/værelset?
  • Youtube videoer af nye tekniske tricks?
  • Lære at stå på hænder?

 

Lav din mentaltræning. 

Tag fat i din mentaltræner (eller anden kompetent) og planlæg hvordan du kan mentaltræne i denne periode. Mulighederne er mange, find videoer og analyser dig selv (hvordan bevæger du dig, hvordan ser dit kropsprog og attitude ud og hvad gør du når du kommer under pres?).

Det kunne også være at det skulle være nu, at mindfulness som opmærksomhedstræning, skulle have chancen? 

 

Vil du gerne i gang med din mentaltræning? Så kickstart den med vores nye online platform, som er fyldt med konkrete mentaltræningsøvelser. Læs mere HER

 

 

 

 

Sæt dine værdier i spil

Det bliver i denne periode helt afgørende, at du minder dig selv om og reflekterer over, ”hvorfor” du dyrker din sport? Hvad er det ved de mange timers træning og kamp/konkurrencer som du elsker? Og hvad er det for nogle værdier du bestræber dig på, at leve op til og som skal hjælpe dig til, at navigere med større handlekraft og stolthed.

 

Ekstra “sjovt & nyttigt” til dig som har svært ved at komme i gang: 

Du kan med fordel i stedet for at lave en ”to-do” liste, lave en ”Ta-da” liste. I stedet for at skrive ting ned som du skal gøre i løbet af dagen, så skriver du ned hver gang du har gjort noget – selv de helt små ting. Skriv det ned på din ”ta-da” liste som en hyldest til dig for, at lykkes med det du gør. Tag en mental udfordring og mød dagen med en nysgerrig for, at alt kan ske – du skal blot lægge din digitale redskaber væk og gå i gang. Bliver spændende at se hvor meget du egentlig får gjort på en dag.

 

Det er en vigtig periode at vedligeholde og ikke mindst arbejde med vores fysiske og ikke mindst mentale sundhed. Værn om dine relationer (på afstand) og find glæden i det du dagligt lykkes med. 

 

Er tiden inde til at sætte fokus på dit mindset? Gør det igennem ‘Mental Motion Online’ lige HER

 

andre har også læst


Kom styrket ud af coronatiden – 3 råd til at håndtere uvished og frustration (Del 1)

Coronapadamien har på ganske kort tid lukket vores normale liv ned og gjort, at vi skal til at finde mening i en ny hverdag hvor uvished og til tider frustration fylder mere. Uvished over hvor

Se mere

Sportspsykologisk anbefaling: sådan bevarer du kontrol når alt går imod dig

Lader du dig påvirke af ting som er ude af din kontrol? - Hvis du gør så er det helt normalt, og det sker hver dag. Også på højeste niveau! Olympisk mester blev rystet af tilskuerråb og

Se mere

Klubskifte #3: Jeg spillede aldrig med ro i sindet

I virkeligheden var jeg begyndt at blive ret hooked på ideen om at vinde mesterskabet...   af Philip Ørnø, Tidligere Professionel tennisspiller og nuværende elitetræner Læs første

Se mere